Vellykket lederdag

Lørdag d. 9. november blev der afholdt lederdag i M-netværket, hvor godt halvdelen af M-netværkets 23 menigheder var repræsenteret. Ejvind Nejsum fra Fjellerup valgmenighed glædede sig over en god og relevant dag: ”Lederdage er relevante, da vi har brug for at udveksle tanker og erfaringer med hinanden. “Sammen i ELN” bliver vi hver især bedst rundt omkring i menighederne.”

Fhv. forstander på LTC Nicolai Skjøtt gav i et spændende foredrag redskaber til, hvordan man kan undgå at konflikter mellem ledelse og medarbejdere (både ansatte og frivillige) udvikler sig negativt. Han udfordrede deltagerne til at betragte konflikter som muligheder for forandring, for de behøver i sig selv ikke at være negative, Hvis man lærer at håndtere uenigheder åbent og afdække deres indhold og årsag, så har man bedre mulighed for at finde en konstruktiv vej fremad i fællesskab.

Netværk i udvikling

Lederdagen bød også på en status over M-netværkets aktiviteter ved landssekretær Brian Christensen og der er planlagt spændende tilbud, arrangementer og aktiviteter i M-netværket i den kommende tid. Det er både givende og udfordrende at menighederne i M-netværket er forskellige, men det blev også understreget at man netop ikke behøver at være enig om alt for at være i netværk sammen.

Som noget nyt var der valg til styregruppen og her blev Randi Steffensen fra Agerskov valgmenighed valgt som nyt medlem. Lederdagen sluttede med drøftelser i regionale grupper, hvor fokus på samtalen var den fremtidige udvikling af styrkelse af samarbejds-relationer i ELN.

 

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights