Vil du være med til at bede?

Hellig Kors Kloster og ELN inviterer til 10 dage i bøn. Fra Kristi himmelfartsdag til pinse. Deltag alle dage, en enkelt dag eller nogle timer.

“Jesu disciple holdt fast ved bønnen i de ti dage mellem Jesu himmelfart og pinsen, og det er inspirationen til, at vi holder dage i bøn på Hellig Kors Kloster,” siger Carsten Dalsgaard Hansen, daglig leder af Hellig Kors Kloster.

Hellig Kors Kloster og Evangelisk Luthersk Netværk arrangerer Dage i bøn sammen, og i tiden fra Kristi himmelfartsdag til pinselørdag, den 21.-30. maj, er netop Hellig Kors Kloster på Dejbjerg Hede rammen om ti dage med bøn. Alle er velkomne til at deltage i det omfang, man har mulighed for det.

Hent programmet som pdf i A4-format eller som A5-format, der kan printes og foldes.

I arbejdet med Dage i bøn har et citat fra Nis Petersens digt Brændende Europa også været en inspiration:

Er der mennesker, som beder endnu
– for eksempel blot hundrede
fordelt i England, Frankrig, Tyskland, Skandinavien
– altsaa ikke folk som kan sige bønner,
dem er der rigeligt af;
men folk, som kan skrige dem
– raabe dem
i deres sjæles forfærdelige gru…
Altsaa ikke fem minutter om morgenen:
“- Herre, tak for søvn og hvile!”
– og andre fem om aftenen:
“- ske dig tak for sol og helse!”
Løfter der sig endnu stemmer
skælvende og oprejste i forvirringen,
eller drukner alt i larmen?

“Det rammer præcist og er helt aktuelt, selv om det er skrevet for knap 90 år siden. Angrebet på sunde normer tager fart, kristne forfølges, og vi er vidne til ufred, lidelse og frygt for fremtiden. Der er virkelig brug for, at Guds folk forener sig i bøn,” siger Carsten Dalsgaard Hansen.

Dagens program

Dagene i bøn er bygget op om tidebønnerne og veksler mellem bøn, refleksion og stilhed i klosterkirken. Der er også rum for samtale og socialt samvær i dagligstuen, mens heden omkring klosteret inviterer til gode traveture.

Hver aften vil en oplægsholder bidrage med en aktuel vinkel på en af tidens udfordringer, som er en hjertesag for dem. Det kan være at flere må møde Jesus, håbet om en ny jord- ikke blot en klimaløsning, forfulgte kristne, de ufødte børn, kirkens situation, kampen om kønnet eller åndskampen, som den viser sig på anden vis.

08.00 Morgenmad

09.00 Laudes-morgenbøn med efterfølgende fællesbøn

10.00 Kaffe/the.
Derefter mulighed for bøn, stilhed eller travetur

12.00 Middagstidebøn

12.30 Frokost

14.00 Bibelrefleksion og oplæg til bøn.
Herefter fællesbøn i kirken

15.00 Kaffe/the

15.30 Oplæsning af Davids salmer i kirken

16.00 Mulighed for bøn, stilhed eller travetur på heden

17.00  Vesper-tidebøn med efterfølgende fællesbøn

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenens brændpunkt. Oplæg om et af tidens aktuelle temaer – præsenteret med hjertet og efterfulgt af samtale og bøn.

21.00  Completorium  –  tidebøn ved dagens afslutning

21.30   Kaffe/the

Oplægsholdere

Oplægsholderne er bedt om at bidrage med en vinkel på et af tidens aktuelle temaer præsenteret med hjertet.

Har du ikke mulighed for at deltage i løbet af  dagen, er du hjertelig velkommen til blot at deltage i et eller flere aften-arrangementer. Det koster 40 kr. at deltage om aftenen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Oplægsholderne de enkelte aftener er:

Torsdag den  21. maj
v. Carsten Dalsgaard Hansen, Skjern

Fredag den 22. maj
v. Anna-Marie og Hans Jørgen Hansen, Hedensted

Lørdag den 23. maj
v. Marianne Karlsmose, Tarm

Søndag den 24. maj
v. Dorte Sig Leergaard, Ringkøbing

Mandag den 25. maj
v. Brian Christensen, Lemvig

Tirsdag den 26. maj
v. Kerstin Hoffmann, Skive

Onsdag den 27. maj
v. Enok Sørensen, Skjern

Torsdag den 28. maj
v. Jens Lomborg, Skjern

Fredag den 29. maj
v. Birthe og Erik Dahl, Lem

Lørdag den 30. maj
v. Jens Riis Nyborg, Uglev

Læs mere om Dage i bøn i programmet og tilmeld dig på Hellig Kors Kloster

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights