Menigheden ønsker en præst der elsker Jesus, menighedsliv og medmennesker.
Vestsjællands Valgmenighed blev oprettet i 2018 og har siden da været en åben kirke med fokus på bibelnær og livsnær forkyndelse for både børn og voksne. Menigheden samler ca. 40 til gudstjeneste og holder til i Slagelse.
Nu søger Vestsjællands Valgmenighed en ny præst på 25 procent med start 1. januar 2026. Håbet er, at stillingen med tiden kan øges til 50 procent.
I stillingsopslaget skriver menigheden bl.a., at de søger en præst til at arbejde med, hvad der må regnes for enhver kirkes absolutte kerneopgaver: “forkynde evangeliet, forvalte dåben og nadveren samt arbejde for mission, diakoni og kristenlivets vækst.”
Vestsjællands Valgmenighed er en del af menighedsnetværket i ELN, og her vil den nye præst kunne finde sparring og vejledning.
Læs hele stillingsopslaget her. Der afholdes løbende samtaler.

