Uperfekte sunde forbilleder

Der er en løsning på moderne mistrivsel. Som kristne har vi noget at give kulturen, som vi ikke skal overlade til filosoffer og psykologer. Ny bog af Peter Kofoed Herbst analyserer og giver håb.

Da Peter Herbst, præst i Kronjyllands Frimenighed, blev spurgt af en efterskoleelev: ’Hvordan så perfekthedskulturen ud, da du var ung?’ svarede han: ’Den var der slet ikke!’

Der er nemlig sket et kulturelt skifte. Fra jantelov til jagten på perfektionskultur.

Spændingsfeltet mellem de to har Peter Kofoed Herbst undersøgt i sin nye bog Forbilledlig uperfekt. I spændingsfeltet mellem jantelov og perfekthedskultur.

Bogen peger på vigtigheden af sunde forbilleder, så læseren bliver sat fri til at se, hvordan man kan være et forbillede og finde mod til at stille sit liv og sine erfaringer til rådighed for andre.

Peter Kofoed Herbst har skrevet bogen på baggrund af den forandring, som han har observeret som menneske og som præst gennem 23 år.

Hvad er det du har set?

”Tidligere var det bedst ikke at stikke ud og ikke være bedre. Du skulle ikke tro, at du var noget. Der er ingen, der synes, at Janteloven er god, men den har ligget som en dyster underlægningsmusik igennem generationer.

Man har spurgt: Er jeg god nok, har jeg noget at tilbyde, hvem er jeg, at jeg skulle kunne hjælpe nogen. Den udfordring hører Jantelovens tid til.

Det skifte, der er sket nu, betyder, at børn, unge og voksne får at vide ’Du er fantastisk’, og fokus bliver på at realisere sig selv og bevise sig selv, at man virkelig er fantastisk. Spørgsmålene bliver derfor også: Kan jeg gøre det godt nok. Jeg burde gøre det meget bedre. Der er hele tiden fokus på potentialet. I perfekthedskulturen er godt aldrig godt nok.

Vinklerne under Jantelov og perfekthedskultur er forskellige, men de bitre frugter er de samme,” siger Peter Kofoed Herbst

Mere end analyse

Peter Kofoed Herbst noterer selv, at han i analysen på nogle måder sparker åbne døre ind, og at han står på skuldrene af bl.a. Christian Hjortkær og Svend Brinkmann. Men han har også noget andet at byde ind med.

”Som kristne har vi et håb at tale ind kulturen, som vi ikke skal overlade til filosoffer og psykologer.

Håbet ligger i fællesskabet, hvor vi vover at være der for hinanden som virkelige mennesker,” siger Peter Kofoed Herbst.

Fra det lange seje træk til ad hoc

Når Peter Kofoed Herbst skal beskrive, hvordan han ser kulturskiftet i kirken, peger han f.eks. på frivillighedskulturen.

”Også kulturen i menighederne har ændret sig i de 23 år, jeg har været præst. For mig at se hænger det sammen med perfekthedskulturen. Også kristne har mange krav til deres liv: Man skal være den perfekte forælder, løbe maraton, have styr på økonomien og fylde på sit cv og meget andet. Derfor bliver det at investere i fællesskabet også noget, man skal have noget ud af. Det skal bidrage til den stadige personlige udvikling. Man glemmer, at det måske ikke handler om dig. Måske skal du blot give, fordi nogle har brug for det.

Tidligere var det mere almindeligt at yde det lange seje træk, nu vil man hellere sige ja til mere overskuelige ad hoc-opgaver, fordi man hele tiden er på vej videre. Og selv om det kan kaste noget positivt af sig i form af nytænkning og fremdrift, så er der en risiko for, at frivilligt arbejde også bliver et selvrealiseringsprojekt,” siger han.

Præstationens rundkørsel og nådens vej

Hvad er det vi skal fokusere på i denne tid?

”Langt hen ad vejen, er der en ældgammel løsning på moderne mistrivsel. Medicinen ligger i fællesskabet, hvor vi ikke først og fremmest er kaldede til at være vellykkede, men til at være tro.

Der er en nådens vej og et nådens udgangspunkt. Jeg skal ikke bevise mig selv. Jeg er allerede bevist, fordi Gud har bevist, at jeg er noget værd. Jeg er ikke på jagt efter mig selv, men øver mig i at være mig selv. Og det er der stor forskel på,” siger Peter Kofoed Herbst.

Han henviser blandt andet til to billeder på forskellige livssyn, som han bruger i sin nye bog. Det ene billede er præstationens rundkørsel. Her vil du, hver gang du præsterer og opnår anerkendelse, køre videre for at blive bedre og præstere og præstere og præstere. Rædselsscenariet er, at rundkørslen er uden afkørsler.

”Helt modsat er billedet af nådens vej. Her handler det om, hvem jeg følger efter. Det handler om, hvem jeg er, før jeg gør noget. Jeg er formet, faldet, frelst og fornyet – og ud af det kan jeg leve.

Jeg mener, vi skal fokusere på, hvordan vi fremmer et liv på nådens fundament og en sund forbilledlighed. Det skal oversættes og undersøges, hvilket billede vi tegner,” siger Peter Kofoed Herbst.

Peter Kofoed Herbst understreger, at han ikke blot taler ind i en kristen sammenhæng, men i kulturen generelt:

”Man kan sige, at vi ikke er en modkultur, for vi er en del af kulturen. Vi har selv været med til at skabe den, og vi lever i spændingsfeltet mellem Jantelov og perfekthedskultur. Et spændingsfelt skal ikke løses. Vi skal leve i det, undersøge det – og undgå faldgruberne.”

Forbillede fremfor idol

Som bogens titel Forbilledlig uperfekt angiver, er Peter Kofoed Herbst optaget af, hvordan vi er forbilleder for hinanden.

”Vi har alle brug for forbilleder. De inspirerer os til at gøre noget. Men det går galt, hvis vi får forvekslet forbillede med idol. Det gælder både, når vi har og er et forbillede. Hvis vi har et vrangbillede af, hvad et forbillede er, så vi ser op til og ikke hen til, går det galt. Og det kan have store konsekvenser, når ’idolet’ så viser sig at fejle. Vi er alle på vej – som uperfekte, og det fremmer den ærlige samtale, når vi er bevidste om det.

Et sundt forbillede taler om livet, som det er. Et sundt forbillede øver sig i at tage sit liv på sig, som det er og ikke som man drømmer om, det er. Et sundt forbillede viser hen til sin skaber og frelser.

Hvad giver dig håb for fremtiden?

”Det er der simpelthen så meget, der gør. Der er en længsel efter trivsel og en optagethed af, hvad vi bruger de mange muligheder til.

Jeg er meget håbefuld. Jeg er ikke så opgivende i forhold til følelsen af, at vi kan komme igennem tidens perfekthedskultur.

Forleden talte jeg med en yngre mor, som følte sig fuldstændig genkendt i billedet af den der evindelige jagt på perfekthed. Det betyder noget.

Det er sundt bare at erkende, hvad der ligger i perfekthedskulturen. Og vi har et ståsted, vi kan vise, at sådan forholder jeg mig til det. Deri ligger en værdifuld livsfortælling, et vidnesbyrd,” siger Peter Kofoed Herbst.

Forbilledlig uperfekt. I spændingsfeltet mellem Jantelov og perfekthedskultur.

Bogen henvender sig til unge, voksne og ældre med en opmuntring til at bidrage til et livgivende fællesskab på tværs af generationer.

Gennem bibelnære og livsnære eksempler viser forfatteren vej til et opgør med den modløshed, som næres af en idealkultur, hvor kun det perfekte – men reelt uopnåelige – er godt nok.

Bogen er på 165 sider og koster 200 kr. Se mere og bestil bogen på forfatterens hjemmeside.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights