Kronjyllands Frimenighed i Randers søger en fuldtids ungdoms- og hjælpepræst til udadrettet arbejde, teenage- og ungdomsarbejde. Herning Bykirke er også på banen med et stillingsopslag
Kronjyllands Frimenighed (KFM) er en kirke med en klar vision om, at man vil være en kirke med passion for fællesskabet, byen, hverdagen og verden. Menigheden blev stiftet i 1996 som en valgmenighed og har siden 2013 været frimenighed. Det er en evangelisk luthersk frimenighed med 265 medlemmer – heraf er ca. 100 børn/unge.
Man har i de sidste år oplevet stor vækst i tilgangen af teenagere og unge og ønsker derfor en ungdomspræst, der kan arbejde for og med menighedens teenagere (Unik) og unge (Unite), ligesom man vil blive inddraget i konfirmandundervisningen. Først og fremmest bliver den nye præst en vigtig brik i arbejdet med KFMs vision: Passion for byen. Der er et stærkt ønske om at styrke det udadrettede arbejde i Randers og omegn og det vil ske i samarbejde med menigheden og de unge i Unite. Det kan også være i samarbejde med andre kirker i byen.
Læs stillingsopslaget her
Læs mere på menighedens hjemmesiden
Herning Bykirke
