Ungdomspræst indviet og indsat

Simon Struntze blev indviet til præstetjeneste som ungdoms- og hjælpepræst i Kronjyllands Frimenighed
Kronjyllands Frimeninghed fik i går søndag den 13. september indviet og indsat deres nye ungdoms- og hjælpepræst Simon Struntze. En glad og taknemmelig menighed var mødt talstærkt op for at fejre mærkedagen sammen med Simon.
Pastoral vejleder i Evangelisk Luthersk Netværk og åndelig vejleder for Kronjyllands Frimenighed, Børge Haar Andersen, stod for selve indvielsen og indsættelsen, Simon prædikede stærkt og troværdigt om frihed fra bekymringer og menighedens præst Peter Kofod Herbst ledte gudstjenesten.

Fest og glæde

Indsættelsen blev markeret på højtidelig vis og både gudstjenesten og samværet med hilsner efterfølgende bar tydeligt præg af, at Gud over al forventning har velsignet menighedens ønsker og bønner om en ungdomspræst. Menighedsinspirator Anette Klausholm Bækgaard bragte en hilsen fra Evangelisk Luthersk Netværk og menighederne i Menighedsnetværket.
Simon udtrykte stor glæde og taknemmelighed over for alle der har været med til at gøre dagen til den festdag det blev, og han ser med stor forventning frem til tjenesten, som han begyndte i allerede 1. august.
DSC_5028
Simon Struntze afsluttede sin Bachorloruddannelse i teologi på Menighedsfakultetet i sommers og en af hans primære arbejdsopgaver i menigheden bliver ungdsoms-arbejdet Unite. Unite oplever for tiden så stor opbakning, at man ikke kan være i de vanlige lokaler, men fremover må holde de ugentlige møder i kirkesalen.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights