Taknemmelighed i Agerskov valgmenighed

Festlig ordination og indsættelse af ny præst i Agerskov Valgmenighed er svaret på menighedens bønner

Jakob Rahbek er blevet ordineret og indsat som ny præst I Agerskov valgmenighed. Det var en festlig dag og bestyrelsen for Agerskov valgmenighed fortæller med glæde om deres nye præst

“Efter at valgmenighedes første præst Martin Eskesen fik nyt embede i Galten i sommers, blev stillingen slået op, og vi gik i bøn til Gud om, at han ville sende en ny præst til vores menighed. Gud besvarede vores bøn, så vi ikke kunne være i tvivl om, hvem han sendte til os. Jakob Rahbek. Han var nyuddannet teolog fra Københavns Universitet, han skulle dog først på pastoralseminariet i efteråret, inden han var klar til at blive ansat i Valgmenigheden. Martin hjalp os godt igennem efteråret, hvor han kom og holdt nogle gudstjenester, samt stod for den nystartede konfirmandundervisning. Jakob og hustruen Benedikte har købt hus i Agerskov, og sammen med deres børn Sara, Johanna og Daniel flyttede familien til byen i løbet af december.

Ordination og indsættelse

Onsdag d. 14.januar oprandt dagen, hvor menigheden mødte talstærkt op i Ribe Domkirke, hvor Jakob blev ordineret af biskop Elof Westergaard. Søndag d. 18. januar var en festdag i Agerskov kirke, hvor ca.130 var mødt op til indsættelsesgudstjenesten. Lovsangen under nadveren kunne næsten løfte taget på den gamle kirke, som udtryk for vores taknemlighed over Guds frelse, samt for at Gud har sendt os en ny præst, der fortsat vil være med til at forkynde Guds Ord til frelse i vores by. Provst Thala Holm, der forestod indsættelsen ønskede ved receptionen i Sognehuset menigheden tillykke med, at vi har fået det som mange jobannoncer efterspørger, nemlig en ung mand med megen livserfaring.

DSC00429

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights