Tag på højskole hjemme hos dig selv

Super tilbud: Nu kan du gå på højskole sammen med andre online. Dansk Bibel-Institut, DBI tilbyder fem højskolefag hjemme i din stue.

DBI’s Online Højskole henvender sig til alle, der er interesserede i at grave et spadestik dybere i kristendom og bibellæsning sammen med andre i et online fællesskab og med dygtige undervisere.

DBIs Center for teologi i praksis ønsker at skabe jordforbindelse mellem det teologiske arbejde, som gøres på DBI, og det kristne liv i kirken, hjemmet, skolen, på arbejdspladsen og i de mange andre relationer, som kristenlivet leves i.

Vi har derfor samlet en buket af online kurser, som på forskellige måder kan være til at udruste til et liv i kald og stand. Kurserne kan følges hjemme fra kontoret eller sofaen og hjælpe med fordybelsen i den kristne tro. Med kurserne følger en række ressourcer, du kan bruge.

Kurserne kræver ingen forkundskaber udover et almindeligt kendskab til computere. Der ydes i et vist omfang teknisk assistance, hvis det er nødvendigt.

Her er mulighederne

1. ONLINE GT-LÆSNING

I løbet af 3 år kommer du igennem hele Gammel Testamente. Kurset er delvist selvstudie der er bygget op omkring optagelser af professor i GT Nicolai Winther-Nielsens gammel testamente undervisning. Kurset er i tre dele, og der følger ca. 1000 reflektionsspørgsmål med det samlede kursus. Du vil kunne læse andre deltageres reflektioner og besvarelser på disse spørgsmål, og der vil, alt efter interesse og tilmelding, blive arrangeret spørgetimer af og til ved Dansk Bibel-Instituts Gammel Testamente undervisere. Flere andre ressourcer stilles desuden til rådighed.

Pris: 1000 kr. pr del. Læs mere

2. ONLINE NT-LÆSNING

NT-læsningen bringer dig igennem hele Ny Testamente i løbet af et år. Gennem hele året får du undervisning af adjunkt i NT Christian Schøler Holmgaard en hverdagsaften i ulige uger. Sideløbende læser du tekster fra NT og reflekterer over fordybelsesspørgsmål, som løbende lægges ud på det online forum.

Pris 1800 kr. Læs mere

3. KURSUS I KIRKEHISTORIE

15 live forelæsninger online på teams ved professor Finn Aa. Rønne. Flere ressourcer stilles til rådighed.

Pris: 1800 kr. Læs mere

4. MENNESKE I GUDS VERDEN

Menneske i Guds verden – om skabelse menneskesyn, klima og bæredygtighed ved ved professor i Gammel Testamente Jens Bruun Kofoed

Følg med i 10 dobbelttimer hvor fysisk undervisning på Dansk Bibel-Instituts masterhold optages, så det bagefter kan ses hjemmefra. Der er mulighed for enkelte live spørgetimer på Teams ved professor Jens Bruun Kofoed, og der er PowerPoints fra foredragene.

Her får du adgang til et emne, der har stor aktualitet ind i vores tid, og Jens Bruun Kofoeds nyeste forskning på feltet.

Kurset kan følges uden forkundskaber.

Pris: 1800 kr. Læs mere

5. KURSUS I SJÆLESORG

Fra foråret 2024 kan du følge 10 live undervisning online på teams ved underviser og ph.d.studerende Louise Høgild Pedersen i sjælesorg.

Pris: 1800 kr. Læs mere

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Kursus for frivillige ledere. Fokus på åndelig og praktisk ledelse. For dig! Forår 2024

Verified by MonsterInsights