Mennesker er sultne i Kentucky

Mange har måske læst om den pågående vækkelse på Asbury Universitet. Men hvad er det, der sker i Kentucky?

For godt 14 dage siden, den 8. februar 2023 samledes studerende som altid til deres onsdags-gudstjeneste på det private, kristne universitet i Asbury, Kentucky. Da gudstjenesten var til ende, blev omkring 100 unge tilbage, og der blev delt et vidnesbyrd fra en studerende. Siden da er deres møde fortsat som et langt, vedvarende møde, med sang, bøn, vidnesbyrd og bibelundervisning.

Nu er den vedvarende gudstjeneste afbrudt af hensyn til universitetets dagligdag og logistikken i den lille by. Men som universitets rektor siger, så stoler han på, at Gud fortsat virker.

Det er ærligt talt skønt at læse om vækkelser, og også at høre om denne mulige vækkelse.

Man kan følge det på YouTube ved at søge på “Asbury revival”.

Et knus fra Gud

Jeg mener, at det var den engelske prædikant Martyn Lloyd Jones, som brugte dette billede om vækkelse: En far går en tur med sin søn, pludselig samler faderen sønnen i sine arme til et stort knus.

Forklaring: Drengen er søn uanset, men når Ånden bevidner for os, at vi er Guds børn, er det et som et knus fra Gud!

Hvem ønsker ikke Gud rækker ud og gennem evangeliets forkyndelse giver et syndigt menneske et ordentligt kram, en kærlighedserklæring der er til at forstå?

Tre kendetegn på vækkelse

Jeg hørte for nogle år siden Tim Keller fortælle om de to gange, han har oplevet vækkelse: I 1970 i det kristne studentermiljø, han var en del af. Og 20 år senere da han og andre igen stod i en vækkelse, da menigheden “Redeemer” begyndte i New York. Begge gange forstod de først bagefter, at Gud havde sendt vækkelse.

Det påfaldende var, at begge gange var det ikke planlagt, der var ingen kampagne, intet internet til at sprede “rygtet om vækkelse”. Det var i den forstand ukontrollabelt, pludseligt. Der skete simpelthen det, at mennesker oplevede Guds kraft, evangeliets kraft til at sætte fri.

Efterfølgende gjorde han sig disse tanker om vækkelserne: Det er:

  1. En gave fra Gud
  2. Centreret om evangeliets forkyndelse
  3. Noget vi kan forholde os modtagende og takkende til – men ikke noget vi kan dyrke frem, selv skabe og/eller kontrollere.

Det sidste punkt er måske der, man kan finde bagsiden af en vækkelse: Man kan ikke tæmme en vækkelse. Forsøger man det, dør den.

Intensivering af det, der allerede er

Tim Keller påpeger en ting mere, som er meget vigtig at notere sig: Vækkelse er en intensivering af noget, der altid er i en menighed, nemlig: Syndsbevidsthed, Omvendelse, Frelsesvished, Helliggørelse.

Syndsbevidsthed: Vækkelse gør ,at syndens alvor trænger sig på i mit hjerte. Hvilke afguder tilbeder jeg? Hvad er mit hjertes inderste ønske? Hvad bygger jeg mit liv på? Hvad sætter jeg mit håb til? Pointe: Vi tilbeder alle noget – og vækkelse vil afsløre vore hjerters inderste.

Omvendelse: Vækkelse gør at omvendelse ses i glædens perspektiv! Det er ikke noget mørkt og minus-agtigt, men noget glædesfyldt og plus-agtigt), man finder vejen til “livets vej”.

Frelsesvished. Vækkelse skaber en vished om, at Jesus har gjort alt, hvad der skal til for min frelse, bliver stort og virkeligt for mig, fylder mig med glæde.

Helliggørelse: Vækkelse fører til et fornyet liv, hvor man ønsker at leve med Jesus, forstå hans ord, leve et helligt liv.

Kendte udfordringer

Når en vækkelse bliver kendt og stor, sker der ofte en uddøen. Menneskehjertets synd flader vækkelsen ud. Det begynder med evangeliets kraft til at sætte fri, man oplever det, og så begynder man måske at jagte oplevelsen. Så kommer hverdagen og presser sig på.

Teologen Don Carson har, efter at have stået i vækkelse, sagt, at hvis han oplever vækkelse igen, vil han gøre to ting:

  1. Undgå massiv medieomtale af vækkelsen
  2. Skabe et teologisk sundt fundament gennem prædiken og undervisning, så det ikke blot bliver vidnesbyrd og følelser

Det ser ud til, at man forsøger begge dele på Asbury. Det første er nok det sværeste, vækkelsen trender vistnok på TikTok. Lad os bede for dem, der lige nu rammes af Guds ord.

En anden udfordring er, at de fleste vækkelser på et tidspunkt bringer et lag af “fusk” med sig. Der bliver prestige forbundet med det. Kendisser dukker op for at blive en del af vækkelsen.

I Asbury har man efter sigende afvist flere landskendte vækkelses-prædikanter fra at få lov at sige noget. Og man har lykkeligvis også afvist bedragere og charlataner som Todd Bentley, en “prædikant” og selvudnævnt “apostel”, der tilhører den såkaldte NAR-bevægelse (New Apostolic Reformation, som mener at kirken skal regeres af såkaldt nye apostle, og gennem særlige vækkelser med fokus på tegn og undere, helbred og velstand), en bevægelse man med god grund kan kalde for fremgangsteologi på steroider.

Ingen metode, men pejlemærker

Når det gælder vækkelse, er det værd at tænke på profeten Elias’ kamp mod de 450 ba’als-profeter på toppen af Karmels bjerg i Israel, et drama som udfoldes i 1 Kongebog kap 18.

Elias udfordrer kong Akab på et styrkeprøve på toppen af bjerget Karmel, hvor hele folket inviteres, og der så skal bygges to altre:

Det ene alter skal alle de 450+ afgudsprofeter forsøge at tænde i brand ved dagen lang at bede til sine møgguder. Trods stor religiøs henrykkelse, var der bare tavshed! Intet svar.

Det andet alter bygges af Elias bestående af 12 sten, som symboliserer Israels tolv stammer. Brændet på alteret gennemvædes med vand, og efter en 5 sekunder kort bøn tænder Gud ild. Der falder der ild fra himlen, som fortærer alt på og omkring alteret.

Folket kaster sig ned og råber: “Det er Herren, der er Gud”.

Pointe: Vækkelse kan ikke styres eller tæmmes. Der findes ingen bestemt metode, opskrift eller model, man kan lære og så med sikkerhed styre mod en vækkelse.

Men der findes nogle bibelske pejlemærker: Der kan bygges et alter af syndsbevidsthed, omvendelse, frelsesvished og helliggørelse. Men Gud må sende ilden for at tænde op under os.

Tænk på, hvad Gud siger i Amos bog 8,11: “Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord.

Det lykkelige er, at Herrens ord har vi allerede fuld adgang til i Bibelen.

Lad os dykke ned i den bibelske guldgrube, bede og leve i forventning til at Gud sender sin ild.

Forhåbentlig er det den virkelighed, vi som kristne samles om søndag efter søndag. Vi har Guds ord levende iblandt os. Du har allerede adgang til Herrens ord. Der findes ikke noget særligt Helligåndens Hotspot, som du behøver at rejse hen til for at blive ramt. Du kan være del af den lokale kirke, hvor Guds ord bliver forkyndt, leve livet i lydighed mod Guds ord og i tillid til ,at Jesus er død og opstået for dig, og at han har en plan med dit liv.

Hvis du vil arbejde videre med det, er her en engelsksproget blog af Alisa Childers. Hun har flere gode overvejelser om vækkelse og menighedsliv: https://www.youtube.com/watch?v=wA6RjmFp2Rk

En kommentar til “Mennesker er sultne i Kentucky”

  1. Undskyld, men når man nu dømmer hele NAR bevægelsen – og særligt Todd Bentley, kommer jeg til at tænke på det med “glashus” og “bjælken i eget øje”. Foreninger eller Netværk, som bærer navnet “Luthersk”, bør ikke dømme andre. Luther var jo 100 gange værre. Han sagde i 1525 om et bondeoprør: “De tér sig som hunde, slå dem ned som hunde.” Og “Stød, hug, dræb nu, hvem der kan! Dør du derved, er det til lykke for dig! En saligere død kan du aldrig få, for du dør i lydighed mod Guds ord og befaling.” Altså: Du kan blive frelst ved at dræbe. Og så blev der slået 100.000 bønder ihjel !
    I “Jøderne og deres løgne”, 1543, opfordrede Luther meget detaljeret til jødeforfølgelse (smadre og brænde deres huse, synagoger og bøger) og dødsstraf for at undervise i jødedom. Bort med dem! Luther hånede dem, der evt ville beskytte en jøde, :”Så kan du ligeså godt gå hen og lade dem tisse dig i munden og gøre analsex med dem.” Meget andet uhyrligt er kommet fra Luthers pen. Jo mere, jeg læser af ham, jo værre har jeg det. For eksempel “At gøre godt er farligere end at synde. Det er vigtigere at advare mod gode gerninger end mod synd.” (Witt VI, 160) “Ingen synd kan skille os fra Ham, selv hvis vi slår ihjel eller bedriver utugt tusinder af gange HVER dag.” (Letter 99, aug 1521)
    Efter min mening kan det ikke gå for hurtigt med at fjerne navnet LUTHER fuldstændigt og gøre op med al vranglære. Vh. B.F.

    Svar

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

ELN søger ny landsleder. Måske noget for dig, der er netværker, organisator og kommunikator..?

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights