Styrk dine kompetencer som sjælesørger

Agape tilbyder undervisning i sjælesorg i Aarhus i foråret 2024. Kurset har  vægten på personlige kompetencer.

Agapes kursus i sjælesorg henvender sig til dig, der har sjælesorg som en del af dit arbejde, til dig som har en frivillig opgave og til dig, der pludselig i det daglige står i fortrolige samtaler.

Underviserne er Anette Bech Vad, landsleder i Agape, Dan Månsson, præst med videreuddannelse i sjælesorg og Michelle Lind Kappel, autoriseret psykolog i Agape.

Særligt fokus

Anette Bech Vad og Dan Månsson har sammen skrevet en master om sjælesorg på Modum Bad og MF i Oslo, og det har fået indflydelse på det kommende kursus, fortæller Anette Bech Vad:

“Agape har afholdt sjælesorgskurser gennem flere år, men denne gang er der også nyt. Det skyldes, at vi har ændret indholdet i kurset på baggrund af de fund, vi har gjort i vores master.  Det betyder at vi nu lægger vægten på personlige kompetencer i sjælesorgen frem for at fokuseres mere ensidigt på teoretisk viden og færdigheder.

Vi burde måske rettelig kalde det en sjælesorgsuddannelse med tryk på dannelse, fordi sjælesort handler om sindet, om mødet mellem to eller flere mennesker i en samtale om tro og liv.”

Målet med sjælesorgskurset er, at kursisterne:

  • udrustes til at udøve sjælesorg i menigheden
  • bevidstgøres om egen person i sjælesorgens rum
  • bliver i stand til at møde det hele menneske i sjælesorgen
  • bliver fortrolige med brugen af sjælesorgens midler
  • skærpes på grænsefladerne mellem sjælesorg og terapi.

Omfang: Kurset består af 24 timers undervisning fordelt over syv undervisningsdage, fem mandage og en lørdag.

Foto: Freepik

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights