Skal det have nogen mening at kæmpe for ægteskabet mellem stat og kirke, må emsige politikere og eksperter forstå, at folkekirken ikke bare er et serviceorgan under staten, men en profetisk røst ind i tiden. Kan folkekirken ikke være det, er det bedre med en skilsmisse.
Af Kurt Dalsgaard, næstformand i ELN
Bragt i Kristeligt Dagblad d. 10.10.09
I Kristeligt dagblad har der den senere tid været debat om forholdet mellem stat og kirke. Flere biskopper og kirkelige ledere melder ud, at de ikke tror, at forholdet mellem stat og kirke vil bestå ret længe.
Denne udmelding er fra flere sider her i avisen blevet betegnet som en farlig resignation, der kan blive selvopfyldende. I stedet bør man kæmpe for folkekirken og have visioner for dens fremtid, mener man. Der kan være meget sandt i, at hvis man bare lader stå til, kan det blive selvopfyldende, men der er nu stor grund til bekymring for folkekirkens fremtid – også hvad angår forholdet til staten. De senere år har både politikere og kirkefolk gjort deres til at forholdet mellem stat og kirke skulle revne, nemlig når de gør kirken til andet end det, den er: Kirke.
Flere politikere har gennem deres udtalelser og forslag vist, at når de ønsker at bevare forholdet mellem stat og kirke, er det fordi de gennem denne model, kan styre folkekirken som et religiøst serviceorgan under staten. Hvis Folkekirken bliver skilt fra staten, kan man jo frygte, at den bliver overtaget af en mindre gruppe i kirken, som er meget troende!
Kirkeretsekspert Lisbeth Cristoffersen har argumenteret for, at præster, der ikke vil følge de gældende regler for tjenestemænd i staten, fx når det gælder samarbejde med kvindelige præster, skal forlade folkekirken og danne frimenigheder. Med sin jura tromler hun hen over folkekirkens historiske ordning, hvor der har været plads til dem med en klassisk kristendomsforståelse.
Spørgsmålet om hvorvidt stat og kirke skal skilles ad er vanskeligt, fordi så mange dagsordener er flettet ind i hinanden, og der er uden tvivl fordele og ulemper ved begge dele. Men skal det have nogen mening at kæmpe for ægteskabet mellem stat og kirke, må emsige politikere og eksperter forstå, at folkekirken ikke bare er et serviceorgan under staten, men en profetisk røst ind i tiden. Kan folkekirken ikke være det, er det bedre med en skilsmisse.
