Spotlight på svigt bliver godt modtaget

Svigt, misbrug og manipulation kan forekomme i alle fællesskaber inkl. gode kristne kirker. Derfor er det det da også blevet meget vel modtaget, at hele 28 kristne organisationer og netværk gik sammen om fyraftenskonferencen Når kirken svigter.

Læs mere om konferencen her: Der skal være frihed og tydelige voksne
Og i Indre Missions magasin IMpuls: Vi skal være gode til at skabe rum for kritik og debat

”Det er dejligt at opleve, at et så bredt kirkeligt landskab inviterer til konference om dets egne svigt. Det kan mange andre lære af. Når idealisme kombineres med tro, eller politik, for den sags skyld, så kan det kamme over enkelte steder, og det er vigtigt, at vi har et selvkritisk øje på os selv og lader andre udfordre os. Det oplevede jeg, at kirkerne lagde op til på denne konference,” siger folketingsmedlem Birgitte Bergman (K).

Mens SF’s Halime Oguz noterer:

”Det glæder mig, at kirkerne tager deres eget svigt alvorligt. Man tager fejl, hvis man tror, at det kun er de andre, der har problemer med en negativ social kontrol. Den kan dukke op alle steder, hvor mennesker gerne vi påvirke andre, men ikke respekterer deres grænser. Tak for ærligt at stille jer frem, lytte og ville lære.”

Endelig konstaterer formand for Kristendemokraterne Isabella Arendt, at vi skal bekæmpe negativ social kontrol – ikke folks tro, holdninger eller lyst til at dele dem.

”Kristne værdier er stærke nok til, at vi kan tale om dem og se på fejlene – for de er der. Det er farligere med stilhed end debat. For holdningerne vokser usundt i siloer og sundt i dialogen. Kirken har et enormt ansvar, fordi man former børn og voksne i noget af det inderste og vigtigste i menneskers liv,” siger hun.

Se hele konferencen her

Du kan se alle foredrag, samtaler og debatter her:

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights