Skovhus er ny præst i Borgerkirken

Borgerkirken i Silkeborg har netop ansat ny præst, nemlig Bent Skovhus Christensen, som starter den 1. april 2023.

Bent Skovhus Christensen kommer fra en stilling som præst ved Sædden Kirke i Esbjerg, hvor han har virket siden 1999. Udover præstejobbet ved Sædden Kirke har han været engageret i forskellige kirkelige aktiviteter både i Esbjerg by og på landsplan.

Bent Skovhus Christensen bliver ansat som ledende præst i Borgerkirken og skal være præst for alle kirken, store som små, og sammen med sammen med kirkens frivillige skal han være med til at realisere Borgerkirkens vision.

I Borgerkirken ser man forventningsfuldt frem til samarbejdet.

“Gennem sit virke i Esbjerg har Bent tilegnet sig erfaring og kompetencer, som vi tænker passer godt ind i Borgerkirken og visionen om at være kirke for de kirkeløse. Vi håber alle i og omkring Borgerkirken vil byde ham rigtig godt velkommen, når han starter i det nye år. Vi ser i den grad frem til samarbejdet med Bent og glæder os meget til april 2023,” siger Brian Ringgaard Holm, der er næstformand i Borgerkirkens bestyrelse.

En kommentar til “Skovhus er ny præst i Borgerkirken”

  1. Vi har ikke kendt Bent så længe, ​​men han virker som en meget god minister. Han er et menneskeligt menneske og står med begge fødder i nutidens verden.
    Vi ønsker ham og hans familie en rigtig god fremtid i Borgerkirken i Silkeborg.
    Må Guds velsignelse altid være over dem!
    Berend en Martijntje Wever fra Holland.

    Svar

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Kursus for frivillige ledere. Fokus på åndelig og praktisk ledelse. For dig! Forår 2024

Verified by MonsterInsights