Kan vi stole på det som vi læser i bibelen ? Giver evangelierne en troværdig gengivelse af det som skete på Jesu tid ?
Landssekretær Brian Christensen giver her en anmeldelse af “Skeptikernes guide til Jesus” bind 1
Det er spørgsmål besvarer Stefan Gustavsson, leder af CredoAkademin i Stockholm i en ny spændende bog med et klart og tydeligt ”Ja”. Gennem de seneste 2-300 år er bibelens troværdig blevet anfægtet i akademiske kredse og man har forsøgt at pille de bibelske beretninger fra hinanden og frakende dem historisk værdi. Det har været liberale teologer, som har ført an i den såkaldt historisk-kritiske læsning af bibelen, hvor man i udgangspunktet ikke tillægger overnaturlige hændelser værdi, fordi de jo ikke kan verificeres videnskabeligt.
I tillæg til det, så er der de senere år kommet flere populær-videnskabelige fremstillinger, som ligefrem påstår at Jesus aldrig har levet eller at han har været en hel anden person end bibelen beskriver. Dan Browns ”Da Vinci mysteriet” fra 2004 er nok det mest kendte eksempel, men han er blot repræsentant for en ny bølge af kritik, som har ramt bibelens historiske vidnesbyrd.
Men der er ingen grund til at vi bøjer nakken eller kryber langs med væggen, fordi vi er kristne, der rent faktisk tror på at Jesus har levet og at bibelens beretninger er værd at stole på. For Stefan Gustavsson gennemgår ét for ét alle de indvendinger, som der er blevet rejst mod bibelens Jesus og tilbageviser dem.
Enhver der interesserer sig for forsvar af den kristne tro eller som selv bliver anfægtet af de angreb mod bibelen, som der bliver stadig flere af, bør tage sig tid til at læse ”Skeptikernes Guide til Jesus”, der i øvrigt blot er den første af to bind. Det er nok heller ikke nogen overdrivelse at sige, at alle på et eller andet tidspunkt har mødt eller vil møde kritiske spørgsmål eller kommentarer om Jesus og så er det godt at være forberedt. Det klæder Stefan Gudstavsson også sine læsere på til.
Øjenvidne-beretninger
Bogen er meget systematisk opbygget og behandler emner som bibelens datering, teksternes forhistorie, øjenvidnernes beretninger og forfatternes identitet. Personligt synes jeg det var meget oplysende at læse om, hvordan der er lavet undersøgelser af de personnavne, som er med i evangelierne. Personnavne varierer som bekendt fra sted til sted og i nogle perioder er særlige navne populære – det kender vi også i en nutidig dansk sammenhæng. Det viser sig, at de personnavne, som nævnes i evangelierne passer forbavsende godt til de navne som blev brugt i Israel præcis i den tid, hvor evangelierne foregik. Vi ved fra samtiden, hvilke navne der var populære i Ægypten, Israel og Lilleasien og her rammer evangelierne altså meget præcist.
Det gennemhuller liberalteologiens teser om at evangelierne skulle være konstruktioner, skrevet af den kristne menighed adskillige årtier efter de virkelige begivenheder. For man kunne kun give så præcist beskrivelse af navnene til persongalleriet i evangelierne, hvis man havde førstehåndskendskab til den tid. Det styrker altså kirkens traditionelle forståelse af at evangelierne er øjenvidneberetninger.
”Ifølge kristen tro er universet et åbent system af årsag og virkning. Det indebærer, at Gud kan gribe ind i den regelbundne verden, som han selv har skabt, ved at gøre undere. Troen på undere bygger ikke på en afvisning af naturens regelbundethed, men på overbevisningen om, at der findes noget mere end det naturen, det overnaturlige”
På en lang række andre områder er der guldkorn at hente i ”Skeptikernes Guide til Jesus”, som kan købes på Lohses forlag.