Her er en menighed med mange frivillige, der arbejder sammen om at række Jesus til lokalområdet, og som søger en præst til at gøre den kristne tro levende og nærværende for alle mennesker.
Vendsyssel Frimenighed ønsker at være en kirke i bevægelse – og en kirke der bevæger. Og der er virkelig masser af bevægelse i menigheden. Ud over gudstjenesterne driver menigheden bl.a. kirkecafé, børneklub, Alpha, lovsangs- og forbønsmøder, børnekirke, bibelstudie og medvandrergrupper.
Vendsyssel Frimenighed søger nu “en engageret præst, der vil være med til at skrive næste kapitel i vores fælles rejse.”
Stillingen er på 30 timer om ugen med start 1. august.
Læs hele stillingsopslaget her og se, hvordan du sender din ansøgning.
Vendsyssel Frimenighed er en del af ELN’s menighedsnetværk.