Sankt Hans Kirke i Odense søger sognepræst

Sankt Hans Kirke i Odense søger en sognepræst på fuld tid i tre år. Ansættelsesperioden på tre år skyldes, at kirkens nuværende sognepræst Peter Ø. Jacobsen er ansat i en projektstilling under Fyns Stift.

I jobopslaget skriver menighedsrådet blandt andet:

“Vi søger en præst, som er en dygtig og bibelsk funderet teolog, der har forståelse for folkekirkens
bredde og som er en god forkynder, der tør stå ved hele evangeliet – også når det udfordrer. En
præst, som trives i en kirke, hvor der kommer mange til gudstjeneste, og hvor alle aldersgrupper er
til stede. Vi lægger vægt på, at der både er traditionelle gudstjenester og andre gudstjenesteformer,
som f.eks. familiegudstjenester, lovsangsgudstjenester og messy church.

Som menighedsråd er vi lydhøre overfor nye idéer og tiltag, og vi ønsker, at den kommende præst ligeledes er åben, bredt favnende og samarbejdende. Vi glæder os til at finde ud af, hvad du brænder for.

Vi er en kirke der har fokus på kirkens grundlæggende opgave – forkyndelse, mission, undervisning
og diakoni, med en klassisk luthersk og Kristus-centreret forkyndelse. Det musikalske fylder meget
– både klassisk og rytmisk. I Sankt Hans kirke kommer der mange til gudstjeneste om søndagen,
der er en aktivt deltagende menighed og med mange frivillige. Vi oplever en stor trofasthed og
villighed til at have en opgave ved gudstjenesten og andre af kirkens aktiviteter. En studenterkirke,
hvor der kommer mange unge, f.eks. holder Kristeligt Forbund for Studerende sine møder i
menighedshuset.”

Der er ansøgningsfrist den 1. februar 2021.

Du kan se hele jobopslaget her: Sankt Hans Kirke søger sognepræst

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights