Sagen om vielse af fraskilte i Kolding har udløst en sand syndflod af forargelse. Ikke mindst fra Birthe Rønn Hornbech.
Af Henrik Højlund, sognepræst og formand for ELN
Bragt i Kristeligt Dagblad 10.9.11
Sagen om vielse af fraskilte i Kolding har udløst en sand syndflod af – må man formode – længe indestængt forargelse over en teologisk holdning, som uden overdrivelse kan siges at have rødder helt tilbage til Jesus, og som har meget lang tradition også i dansk kirkeliv – det kirkelige nej til at vie fraskilte.
Det er vist tæt på, at Birthe Rønn Hornbech tager forargelses-prisen. De værdiladede følelsesudtryk falder i hvert fald meget tæt i hendes fredagsklumme.
Må jeg foreslå Rønn Hornbech hurtigst muligt at få fremmet nogle lovforslag, der kan løse problemerne for sognebørn ved Kristkirken, som er udsat for de missionskes ”ekskommunikation”, ”udelukkelse”, ”eksklusion” og ”verdslige talent for magt”.
Først ét, der sikrer friheden til at knytte sig til en præst uden for sognet, vi kunne kalde det ”sognebåndsløsning”. Dernæst et, der sørger for, at præster inden for et provsti skal stå til rådighed for hinanden og overlappe hinanden på tværs af sognegrænser, hvis en præst eller en kirke ikke kan dække hele den folkekirkelige bredde i et sogn.
Skulle nogen komme på at indvende, at disse lovforslag allerede findes som lov, bør indvendingerne sendes videre til Rønn Hornbech.
Og når man er i gang med at sende brev til Rønn Hornbech, kunne man jo lige gøre hende opmærksom på, at de få steder, hvor missionsfolk er i flertal i menighedsråd, må de naturligvis acceptere, at mindretalsreglerne som regel bliver brugt til at vælge præster med en anden profil. (Hvorimod de mange steder som mindretal må finde sig i, at der ikke tages hensyn til dem ved præstevalg). Og hvis missionsfolk ikke prioriterer at stille op til menighedsrådsvalg eller ikke bliver valgt, må de naturligvis acceptere, at de heller ikke får nogen indflydelse. Det samme kan man så sige om alle andre former for mindretal og flertal, som ikke stiller op til menighedsrådsvalg.
Og nu man er i gang med det brev til Rønn Hornbech, kunne man også fortælle hende, at vi da sådan set godt kan vælge at udvide frihedsordningerne i kirken, sådan at man vedtager, at i kirker med flere præster skal mindretal i sognet tilgodeset, også selv om de ikke er repræsenterede i menighedsrådet. Det skal så selvsagt også gælde i de mange hundrede sogne, hvor der pt. er et teologisk set meget ensartet præsteskab til anden side end den ”missionske”.
Og tilføj gerne i et PS til Rønn Hornbech, at hendes udsagn om, at ”højrefløjen” var overrepræsenteret i udvalget for kirkelig indgåelse af partnerskab er en mildt sagt interessant påstand. Der er næppe mere end én i det udvalg, der vil kaldes for ”højrefløj”. Og ”imødekommelserne” til denne højrefløj synes foreløbig at begrænse sig til et forslag om en ”præambel”.
Og måske lige et enkelt PPS: Nej til vielse af fraskilte har naturligvis intet med ekskommunikation at gøre. Biblen er fuld af nej’er til megen menneskelig gøren og laden, hvilket aldrig har ophævet evangeliets ja til en angrende synder. Ligesom evangeliet langt fra altid ophæver syndens følger i dette liv, og dog altid stiller os fuldstændig frit overfor Gud. Det er meget elementært, men skriv det alligevel.
Og bed for resten lige Rønn Hornbech læse Eleonora og Leif Andersens kommentar forleden i Kristeligt Dagblad, så bliver forargelsen med garanti til forståelse for sagens kerne.