Respons fra Leif Andersen

Leif Andersen svarer i denne replik på Lars Boje Sønderby Jensens kritik af Andersens bog Den tredje tvivl.

Tak til Lars Jensen for et solidt modspil! Det byder jeg meget velkommen. Og det siger jeg ikke blot, fordi jeg anstændigvis er nødt til det, siden hele bogen handler om den tanke: ”Hvad nu, hvis jeg tager fejl?” Nej, jeg byder modspillet velkommen, fordi jeg har brug for det. Jeg er ikke filosof af fag; og det kan sagtens være, at jeg har begået nogle faglige skæverter.

Desuden må jeg tilstå, at da Lars tog kontakt til mig for at tage hul på og forberede denne dialog, følte jeg mig helt hensat til de gode gamle KFS-debatter i min ungdom! Så tak for det.

Tak ikke mindst for invitationen til at komme med en respons. Det er god stil.

Lars Jensen mener, at jeg har strakt våben for tidligt og givet den tredje tvivl mere ret, end den fortjener.

Det er muligt, at det er rigtigt. I så fald lader jeg mig gerne udfordre og belære. Men jeg er altså, helt ærligt, ikke sikker på, at han helt har gjort sig klart, hvor gennemgribende og omfattende den tredje tvivl faktisk er og kan opleves. Det virker, som om han betragter den på afstand og diskuterer den som endnu et filosofisk spørgsmål blandt andre.

Der er ikke meget i det gode indlæg, der tyder på, at hans tænkning selv er blevet rystet af dette spørgsmål (eller overhovedet har haft det oppe at vende): ”Hvad nu, hvis hele det grundlag, hvorpå jeg gennemfører min tænkning og min analyse, er en fejltagelse? Andre fornuftige mennesker er jo kommet til helt andre resultater på et lignende grundlag. Andre igen tænker ud fra et helt anderledes grundlag, og de er ikke nødvendigvis idioter eller onde mennesker. Hvad nu, hvis jeg tager fejl, fordi jeg blot tænker, sådan som hele min opvækst, min kultur og mit fortolkningsfællesskab har lært mig?”

Som jeg er inde på i Den tredje tvivl: Såvel Augustin som Descartes mente at have løst problemet. I dag synes det klart, at det gjorde de ikke!

Det er derfor, jeg skriver: ”Svaret er nemlig ikke, at det problem har kristendommen løst. Svaret er, at det problem er der ingen, der har løst.”

Og jeg kan vanskeligt se, hvordan Lars Jensens indlæg skulle kunne løse det heller.

Indlægget har denne lovende overskrift: ”Vi kan besejre den tredje tvivl” – gid det var så vel; men hele indlægget forudsætter jo, at forfatteren ikke bedrager sig selv i hele sin tænkning. Det forudsætter dermed, at den tredje tvivl ikke har ret!

Men dette grundproblem behandler indlægget ikke, ja forholder sig faktisk slet ikke til det, så vidt jeg kan se. Det er ikke så svært at besejre, hvad man allerede på forhånd har defineret som forkert.

Jeg er ikke filosof af fag; men for mig at se er det en fejlslutning. Man kan ikke forudsætte selve den tese som sand, der er under diskussion, og fortsat lade den stå som grundlag for ens indlæg.

Vi får at vide, at den tredje tvivl kan besejres på filosofisk grund. Men vi får ikke at vide, hvordan den kan besejres. For så måtte vi jo hermed have fundet det fælles, universelle, suprakulturelle, kontekstuafhængige fundament, hvorudfra al tænkning i verden kan bedømmes.

Det ville jo være skønt! Jeg kan bare ikke se i indlægget, hvor det fundament så skulle ligge. Hvor er den objektive norm, gældende i alle kulturer og i alle livssyn, hvorudfra jeg kan kalibrere min egen tænkning? – hvorudfra jeg kan stille det spørgsmål til ro: Hvad nu, hvis jeg tager fejl? Hvad nu, hvis mit sind bedrager sig selv? Muligheden er der jo! Og den er reel.

Og hvis denne objektive, suprakulturelle norm ikke kan findes og formuleres overbevisende for enhver kultur, så har den tredje tvivl ret og er endnu ikke besejret.

Et nærliggende eksempel: Lars Jensen præsenterer sig selv som moralrealist. Og det er fint! Det er et legitimt standpunkt. Det ligger sikkert heller ikke meget langt fra mit eget, vil jeg tro.

Men: Hvis den tredje tvivl kan besejres, måtte det for eksempel betyde, at denne moralske realisme ultimativt må kunne begrundes ud fra et universelt anerkendt fundament, der ikke er kontekstafhængigt. Et fundament, som også ville fungere i en muslimsk eller en ateistisk eller en nazistisk verden, eller i hvert fald i alle fornuftige, intelligente og konsistente livssyn (og om der i så fald overhovedet ville være nogen moralsk realisme tilbage, er vel netop også et spørgsmål).

Selv om ens egen tilværelsesgrund er konsistent og sammenhængende, er der altså også andre tilværelsesgrunde, der er dét. De kan ikke alle være lige gode; men hvis det i stedet havde været af de andre, hvorpå jeg var blevet dannet, havde det måske været mit ståsted i dag!

Det er dét, der trigger den tredje tvivl.

Der er andre ting i indlægget, der kalder på undren. Der står således: ”For det første undergraver den tredje tvivl sig selv” – ja, men det er jo præcis det, der er hovedpointen i min bog! Jeg skriver s. 132: ”Derfor: Så længe vi giver dekonstruktionen delvist ret, er den ødelæggende. Først, når vi giver den ret helt og holdent, ophæver den sig selv”.

For dem, der ikke har læst bogen: Jeg skal understrege, at min grundposition hverken er relativistisk eller skepticistisk, hvilket jeg gør meget ud af. Tværtimod. Jeg tror hverken, at alt er lige godt eller at alle livssyn er lige gode. Jeg tror heller ikke, at al tænkning eller al sansning skulle være lige usikker, eller at al vores tolkning af vores egen sansning skulle være lige usikker. Jeg ender altid, trods alle vildveje og al tvivl, stadig med at regne Jesus af Nazaret for det bedste bud på en tilværelsesgrund.

Jeg siger blot, at vi ikke ved, hvor grænsen går mellem sikker og usikker erkendelse, eller på hvilket grundlag vi skal bedømme det. Det er dét, der trigger den tredje tvivl. Og vi må finde vished ad en anden vej.

Lars Jensen skriver: ”Hvis pointen er, at vi ikke kan være sikre på vores erkendelse, hvorfor skal vi så tro dem, som fremsætter den tredje tvivl?”

Men den tredje tvivl er kun pærelet at besejre uden for en selv – som en tese eller en grundholdning, andre fremsætter. Det ser helt anderledes ud, når den har slået rod i en selv. Men det er også først da, man overhovedet har forstået den! Og det er først da, kampen begynder for alvor.

Allervenligst
Leif Andersen

Den tredje tvivl af Leif Andersen er udgivet på Bibelselskabets Forlag.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights