Hvordan kan „ELN 2.0‟ se ud? Dette spørgsmål var hovedtemaet, da ELN’s repræsentantskab mødtes i Odense.
I 2026 har ELN 20-års jubilæum, og denne anledning ønsker ELN’s landsledelse at benytte til at relancere ELN som kirkeligt netværk i Danmark. Hvad betyder det, og hvordan kan „ELN 2.0‟ se ud i praksis? Dette var det centrale tema, da ELN’s repræsentantskab var samlet i Odense d. 1. februar.
Passion for kirken og netværk for menigheder
På mødet blev repræsentantskabet ledt gennem ELN’s historie for at være bedst muligt klædt på til samtalen om netværkets fremtid.
ELN’s formand, Jens Lomborg, fortalte om den kirkelige situation i 00’erne, der ledte til dannelse af ELN. Det var en tid præget af stor usikkerhed om kirkens fremtid i Danmark, og dannelsen af ELN som en samlende stemme blev af mange set som en absolut nødvendighed. ELN blev født ud af nød for at være en røst mod den bibel- og bekendelsesfornægtende teologi, som spredte sig som en steppebrand i kirken.
ELN’s menighedsinspirator, Anette Klausholm Bækgaard, delte derefter, hvordan hun har oplevet ELN’s udvikling i de sidste ti år. Det var en tid, hvor ELN udviklede sig til ikke bare at være en røst i debatten men at have et menighedsnetværk med både sogne-, valg- og frimenigheder, der anså ELN som deres naturlige kirkelige tilknytningspunkt. Samtidig med menighedsnetværket opstod der i denne tid også en klar vision om, at ELN skulle inspirere til mission og en nød for at kunne være noget for kristne i selv de yderste afkroge af landet.
ELN 2.0
Det sidste oplæg på dagen blev holdt af ELN’s landsleder, Andreas Ipsen, der fokuserede på, hvordan ELN kan stå bedst rustet til fremtiden. Den nød, som ELN blev født ud af, opleves af mange ikke så akut længere. Folkekirkens læremæssige krise er langt fra løst, men er for mange nu blevet det nye „status quo‟, og hvis ELN’s selvforståelse primært er knyttet til denne krise, så vil ELN af mange ikke opleves som relevant.
Landslederen fremlagde derfor sine tanker om, hvordan ELN kan relancere sig selv. Han lagde vægt på, at selvom vi fortsat skal stræbe efter at være en tydelig og samlende røst i debatten om kirke og samfund, så er det nødvendigt for ELN’s fremtid, at vi prioriterer menighedsnetværket højere, end tilfældet er i dag. Hvor ELN’s selvforståelse i dag er, at vi er en røst med et menighedsnetværk, så bør vi arbejde mod at vende det rundt, så vi i stedet tænker om os selv som et menighedsnetværk med en røst.
Livlig samtale
Landslederens oplæg til repræsentantskabet var, at denne re-kalibrering af ELN’s selvforståelse, er nødvendig for at fremtidssikre ELN. Det affødte en livlig, men positiv og konstruktiv, samtale i repræsentantskabet, hvor landsledelsen fik mange vigtige inputs til det kommende arbejde. Vi blev bl.a. mindet om, hvor vigtigt det er, at vi ikke lukker os om os selv, men fortsat stræber efter at samle kristne på tværs af det kirkelige landskab, og at vi bliver ved med, gennem ELN’s vejlederordning, at give præster frimodighed til at virke i Folkekirken og frimenigheder på Bibelens og bekendelsens grund.
I ELN’s landledelse er der nu nedsat et udvalg, der har til opgave at samle op på repræsentantskabets kommentarer og prøve at omsætte det hele til en konkret strategi for en relancering af ELN i 2026.
Vi opfordrer alle venner af ELN til at bede for arbejdet.
