Formand for Evangelisk Luthersk Netværk, sognepræst Henrik Højlund og teolog Lars Sandbeck krydsede klinger på Himmelske Dage i en debat om Opstandelsen.
Det blev en livlig og oplysende debat, som ikke endte med konsensus, men tværtimod blev fronterne trukket skarpt op.
Lars Sandbeck indledte med at pege på forskellen i sprogbrugen, når der tales om opstandelsen. Han taler selv om ”Kristi opstandelse”, idet den historiske Jesus og hvad der skete med hans krop ikke er interessant, mens dem der mener at Jesus fysisk opstod af graven taler om ”Jesu opstandelse”. For Lars Sandbeck er det betydningen og konsekvenserne af at Kristus opstod fra de døde som er interessant og det som teologien bør beskæftige sig med. Kristi opstandelse betyder at døden ikke længere adskille os fra Gud.
Kristus er for Lars Sandbeck betegnelsen for Guds-nærværet. Der hvor Kristus er, er Gud til stede på en dødsovervindede og syndsforladende måde. Det oplever vi f.eks. ved nadveren, hvor vi kan modtage Jesus legeme og blod til frelse. Lars Sandbeck mener altså, at den måde som Jesus opstod på, er sekundært i forhold til opstandelsesbudskabet og at kødets/legemets/dødens opstandelse er ikke særlig vigtigt.
Han sluttede med et ønske om at debatten måtte føre til en gensidig anerkendelse af hinandens standpunkter, således at Henrik Højlund kunne anerkende, at forståelsen af opstandelsen som en åndelig opstandelse har hjemstavnsret i den kanoniske tradition.
Jesu grav var fysisk tom
Denne anerkendelse kom dog ikke i løbet af Henrik Højlunds oplæg eller indlæg senere i debatten. Henrik Højlund gjorde fra begyndelsen klart, at Jesu grav var tom, dvs uden Jesu skelet, sådan som den kristne menighed altid har forstået det og lovsynger det. Den kirkelige tradition har i 2000 år holdt fast ved denne forståelse, ganske vist i modsigelse af forskellige retninger og strømninger i kirken og Grundtvig måtte også på sin tid gøre kraftig op med en åndelig forståelse af opstandelsen. Der er ingen tvivl om, fortsatte Henrik Højlund, at Paulus og evangelisterne forstod Jesu opstandelse således at Jesus døde, blev begravet og på den tredje dag gik han ud af graven og viste sig for mennesker i en skikkelse, hvor han kunne spise og man kunne genkende ham og røre ved ham. Åndelig opstandelse er ikke en skabelsens forløsning, men skabelsens opløsning.
Bibelsynet gør forskellen
I den efterfølgende debat var der flere spørgsmål fra teltet på Vor Frue plads, hvor ca 60 tilhørere havde fundet ind denne lørdag formiddag. Flere spurgte ind til, hvad begrundelsen var for de forskellige syn, der var blevet præsenteret og begge var enige om at det er bibelsynet, der er den afgørende forskel. Mens Henrik Højlund mener at de bibelske vidnesbyrd der troværdige historiske gengivelser af det som øjenvidner kunne berette og hvordan den tidlige kristne kirke tolkede det, så var det Lars Sandbecks opfattelse at Paulus beretter om den tidligste tradition, hvor man ikke kendte til en tom grav og at evangelierne ikke er historisk troværdige, men den senere kirkes tolkninger af Kristi opstandelse. Direkte adspurgt om, hvad Lars Sandbeck troede der var sket med Jesu døde legeme, svarede han at det mest sandsynlige var den var blevet kastet i en massegrav, ligesom romernes ellers gjorde med henrettede forbrydere og der vil de nok ligge endnu.
Konklusionen på dagens debat på Himmelske Dage var således, at Lars Sandbeck mente, at de to synspunkter på opstandelsen burde kunne respektere hinandens ret til at være i Folkekirken, mens Henrik Højlund mente at en åndelig forståelse af opstandelsen ikke hører hjemme i Folkekirken.