Ny gruppe skal tale for ELN

Standpunkt” er en ny arbejdsgruppe, der skal  tale for ELN i den offentlige debat.

Lige siden ELN’s start har det været en central del af vores mission at løfte røsten for sund Bibelsk kristendom, og det har vi gjort på mangfoldige måder gennem årene. Jævnligt har ELN’s formand udtalt sig offentligt og landsledelsen har offentliggjort flere udtalelser ind i aktuelle debatter. På ELN’s blog har vi desuden et stærkt hold af skribenter, der uge efter uge deler deres tanker om mangt og meget og er med til at skabe en frugtbar samtale.

Nu vil vi i ELN prøve at styrke denne del af vores arbejde med en ny gruppe, der skal repræsentere ELN i den offentlige samtale og debat om kirke, teologi og samfund. Vi kalder denne nye platform for Standpunkt. Hvor indlæg på bloggen er udtryk for bloggernes egne holdninger, så er det meningen at Standpunkt i højere grad skal tale for ELN.

Gruppen bag Standpunkt består af formand for ELN Jens Lomborg, forfatter og tidligere frimenighedspræst Mathias Secher Rom, journalist og tidligere landsleder for ELN Dorte Sig Leergaard, samt nuværende landsleder for ELN Andreas Kammersgaard Ipsen. Gruppen kan udtale sig både som fællesskab og som enkeltpersoner.

Udtalelser og debatindlæg fra Standpunkt vil blive offentliggjort her på hjemmesiden og/eller i danske aviser og tidsskrifter.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights