Fiskersøn, præst, rocksanger og salmedigter. Jens Lomborg, nyvalgt formand for Evangelisk Luthersk Netværk (ELN) har mange facetter.
Jens Lomborg har de seneste 11 år arbejdet som præst i Skjern Bykirke, en evangelisk luthersk frimenighed, der gennem årene er vokset fra 100 til ca. 400 medlemmer.
Her kender man den 47-årige fra Esbjerg som lun og ligetil. På sin vis også djærv og uden tvivl tænksom. Det mærker menigheden blandt andet, når han klart ser sin samtid og sætter den i relief i en bibelsk ramme, som et kras og kærligt kald til Kristus.
Spørger man i menigheden, vil mange nok også svare, at når Jens Lomborg går på prædikestolen, er det altid med et budskab om Kristus. Som korsfæstet, som opstanden, og som den, der kalder menigheden til at være Kristi krop i verden.
Jens Lomborg håber da også, at han kan bidrage til, at menighederne i ELN i de kommende år vil få endnu mere krop.
“Sekulariseringen har jo langt på vej skåret arme og ben af kirken. Den har gjort os handlingslammede i mødet med lidelsen, den svage og ensomme. Imens vores næste lider, sidder vi og diskuterer, afholder møder, planlægger nye møder og beskriver nye visioner i stedet for at komme ind i kampen! Måske ville der blive lyttet mere, hvis vi både løfter røsten og går målrettede ind i en diakonal kirkekamp. Den kristne menighed må være en korsmærket kirkekrop,” siger Jens Lomborg.
Velfærdskirke eller tjenerkirke
Jens Lomborg er brændende optaget af, at kirken ikke blot er kirke om søndagen. Hvis mennesker skal møde Kristus, må kirken give afkald og tjene efter netop Kristi forbillede.
“Luther nævner korset og lidelsen som et af den kristne kirkes kendetegn. Det tror jeg ikke, at vi endnu har erfaret sandheden af. Vi er på mange måder en materialistisk inficeret velfærdskirke. Ønsker vi at blive brugt som redskab for at sprede evangeliet videre ud i Danmark, skal vi vide, at det kræver afkald, det koster. Det er et langt, sejt træk. Vi kender det fra Jesus selv: Frelsen bliver først virkelighed, når der er én, som giver afkald og tjener andre i lydighed mod Gud. Jeg forestiller mig, at det er den erfaring, der ligger bag kirkefaderen Tertullians ord: Ingen ord kan vinde så mange disciple som de kristnes gerninger.”
Jens Lomborg taler på ingen måde om at nedtone forkyndelsen for at få flere i tale. Slet ikke.
“Vi skal fortsat lægge røst til klassisk kristen tro, vi skal fejre den opstandne Kristus ved gudstjeneste efter gudstjeneste, og dag for dag tjene de mennesker, Gud sender på vores vej. Danmark har brug for korsmærkede kristne fællesskaber, hvor korset er plantet lige i midten, og hvor evangeliet om Kristus er i centrum,” siger han.
Ballast fra Danmark og Botswana
Foruden sin teologiske embedseksamen fra Aarhus Universitet og Menigshedsfakultet har Jens Lomborg en vægtig ballast af erfaring som teolog blandt mennesker med meget forskellig baggrund.
Efter endt uddannelse underviste han unge på KFS’s ledertræningscenter, og han var udsendt af Promissio som underviser på et præsteseminarium i Botswana.
Som præst i Skjern Bykirke har han især arbejdet med prædikener, med sjælesorg og ledelse af kirkens frivillige.
Han har tillige i en årrække været næstformand i Ordet & Israel, en bevægelse der har betydet meget for hans tillid til Bibelen, kærlighed til det jødiske folk og forventningen til Jesu genkomst. Han er desuden tilknyttet Netværk for Missionale Menigheder, et nationalt netværk af menighedsledere, der fokuserer på, hvordan kirken får de gode nyheder om Jesus bredt ud blandt det danske folk.
Rocken og lyrikken
Blandt Jens Lomborgs mange facetter finder man også lyrikken. Gennem årene har han oversat en række sange og salmer, særligt Stuart Townend og Keith Gettys populære hymner. I den kommende Fællessang 4 vil man finde flere nye sange med hans signatur.
Og i sin fritid fortolker han nobelprismodtageren Bob Dylans gospelrock som frontfigur i bandet Dylans Gospel Revisited.
At omfatte livets største temaer med stærke, men nænsomt valgte ord har Jens Lomborg til fælles med nu afdøde forfatter Poul Hoffmann, som han i øvrigt har stor veneration for.
“Poul Hoffmann har formet mig meget. Han kunne som ingen anden sætte ord på de helt store ting: Livet og håbet, kærligheden og døden. Da han døde, mistede jeg en åndelig far,” fortæller Jens Lomborg.
Sidst, men alligevel først og fremmest, er Jens Lomborg gift – og danser argentinsk tango – med Heidi. Parret har fire døtre.