En hilsen fra vejlederråd og formand i Evangelisk Luthersk Netværk. Bl.a. om myndigheder, at skønne, fællessang, nadver og streaming.
De færreste havde forudset den nedlukning af kirker og aflysning af påskens og påsketidens gudstjenester, som vi var vidne til i foråret. At restriktionerne skulle stramme til igen op mod jul, sådan at julens gudstjenester blev aflyst eller reduceret til halvtimes andagter uden fællessang, var heller ikke til at forudse.
Det var været en svær tid for præster, ledere og menighedsmedlemmer, lige såvel som det har været det for alle andre grupper i vores land og ud over jorden. Netop under epidemier har vi mennesker som aldrig før brug for at høre evangeliets budskab om trøst og hjælp. Derfor er det ekstra svært, at vi ikke har kunnet bruge de sædvanlige kanaler for forkyndelse, samtale og sjælesorg. I skrivende stund ser det ud til, at nedlukningen af Danmark nok fortsætter et par måneder endnu. Måske får statsministeren ret i, at påskedag den 4. april bliver det afgørende vendepunkt, hvor foråret og vaccinen vil skabe en ny situation.
I lyset af den særlige situation de næste måneder vil vi i vejlederrådet gerne minde om følgende:
1. Myndighederne
Bibelen kalder os både til at adlyde myndighederne og at bede for dem. Der er brug for bøn for dem, der skal træffe de mange afgørende beslutninger til gavn for vores folk, for at beskytte de svage og hindre så mange dødsfald som muligt. Epidemier har i vores land altid været et kald til bod og bøn. Det vil vi også kalde til i dag – bøn for vores øvrighed, for sundhedsvæsenet og alle, der arbejder der, for de ensomme og bange, for vores folk og for de menigheder, der i denne tid ikke som normalt kan samles til gudstjeneste og møder.
2. At skønne
I søndags (1. søndag efter helligtrekonger) handlede én af teksterne om at skønne, hvad der er Guds vilje. Vi skal naturligvis adlyde de særlige restriktioner, vi pålægges i denne tid. Samtidig skal vi inden for de rammer skønne, hvordan vi omsætter det til praksis. Nogle vil skønne forsigtigt og isolere sig i deres hjem. Andre vil opretholde et minimum af fysisk kontakt med nogle få. I menighederne bliver det et skøn, hvordan man kan gennemføre en gudstjeneste på en halv time og helt ned i de praktiske detaljer med, hvor mange mennesker der kan være i forhold til antallet af kvadratmeter.
Vores selvforståelse som kirke er, at der er brug for kirkens budskab som aldrig før. Derfor vil vi gerne være udfarende, samtidig med, at vi ikke unødigt vil være med til at sprede smitte. Det er inden for den ramme, vi er kaldet til at virke.
3. Fællessang
Modsat i foråret 2020 har vi fået lov til at holde gudstjeneste en halv time, men uden fællessang. Det er en vital livsytring, der hermed er frataget os, for den fælles sang med tak, bøn og hyldest til Gud er en livsnerve i vores tro og praksis. Vi må kompensere i hjemmet, i brusebadet eller på gåture i det fri. Guds ord er ikke bundet. Det er et nådemiddel, som uddeler Jesu gerning til den, der lytter og modtager. Det formår Guds ord også at gøre under de afgrænsede rammer, vi har de kommende måneder.
Et spørgsmål til at aktivere muligheden for fællessang: Hvad om ELN faciliterede en kristen udgave af Philip Fabers fællessang på afstand, så at der hver uge livestreames lovsang fra forskellige menigheder i Menighedsnetværket med tekster på skærmen, så vi kan sidde hjemme i vores stuer og synge med. Samme koncept som Phillip Faber, men med kristne sange.
4. Nadveren
En særlig udfordring er nadveren. Kan prædikenen forkortes, for at der kan være plads til nadveren? Eller kan vi vente med nadveren til mere normale tider? Er en mulighed at holde specielle nadvergudstjenester uden prædiken? Er det en mulighed at lave en lokal ordning, hvor den enkelte husstand vejledes i at indstifte og forvalte nadveren? Det er et lokalt skøn, hvor menigheden, ledelse og præsten/præsterne i fællesskab må finde gode løsninger.
I vejlederrådet er det vores skøn, at restriktionerne er af så kort varighed, at det ikke er nødvendigt at lave en ny orden i menighederne, hvor det overlades til den enkelte husstand selv at forvalte nadveren.
Det, som konstituerer nadveren, er indstiftelsesordene, som vi kender dem fra Ny Testamente. Når ordene lyder over det konkrete brød og vin, som bruges ved nadveren, er det Jesu legeme og blod, som gives til syndernes forladelse. Hvis man vælger af hygiejniske hensyn at sætte nadverelementerne ved den enkeltes plads i kirken, skal man tydeliggøre, fx ved at den enkelte rækker brødet og vinen frem, at det er dette brød og denne vin, som indstiftelsesordene nu lyder over
5. Streaming
Det er et mindretal af kirkegængere, som har mulighed for at komme i kirke for tiden. Derfor er det vigtigt, at vi bruger de moderne hjælpemidler med at optage og gerne streame gudstjenesten, sådan at hvert hjem kan blive en menighed, hvor Kristus er nær gennem sang, bøn, skriftlæsning og prædiken. Faktisk har vi set eksempler på, at mennesker, der ikke normalt går i kirke, vælger en mere anonym måde at lytte til gudstjenesten på i deres hjem. Derved får Guds ord lov at nå længere ud på trods af de mange restriktioner.
Vi vil opfordre til, at man bruger de moderne hjælpemidler til at lukke Guds ord ind i hjemmet ved streamede gudstjenester eller optagelser, sådan at vi på den måde kan virkeliggøre, at mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
Afslutningsvis
Tilbage til statsministeren. Det afgørende vendepunkt er påskedag. Det er jo NTs pointe: Der var en dag, da døden døde og livet vandt. Vi venter også på forår og vaccine, for det er Guds gode gaver til os. Men først og fremmest venter vi på den store påskemorgen, hvor Kristus kommer i herlighed for at skabe en ny verden, hvor sygdom og død ikke længere hærger.
Børge Haahr Andersen, pastoral vejleder og fmd. for vejlederrådet, Nils Andersen medlem af vejlederådet, Henrik Nymann Eriksen, medlem af vejlederrådet, Morten Rugager Kristensen, medlem af vejlederrådet, Jens Lomborg, fmd. for ELN og Dorte Sig Leergaard, landsleder og sekr. i vejlederrådet.
