Læs de personlige beretninger fra Anna, Dorthe og Bjørg, som er blevet en del af Borgerkirken i Silkeborg
Borgerkirken er månedens menighed i ELNs M-netværk og har haft besøg af Menighedsinspirator Anette Klausholm Bækgaard. Hun fortæller om sit besøg: “Jeg blev mødt af mennesker, som med engagement og glæde fortalte om menigheden og de mange aktiviteter og mennesker i den. Det var spændende at høre om, hvordan de virkelig har formået at nå mennesker på en ny måde.”
En menighed består af mennesker. Mange forskellige slags mennesker, med hver sin historie. I Borgerkirken i Silkeborg har nogle af disse historier flettet sig sammen og mange har fundet et ny åndeligt hjem i menigheden. Læs deres beretning her og bliv inspireret til at invitere nye med i den menighed som er dit hjem.
Anna
Min kirke har altid været folkekirken (Alderslyst Kirke) i Silkeborg. Da jeg tog på Silkeborg Messen i Jysk Arena hallerne i oktober 2013, mødte jeg Borgerkirken. Jeg kom i snak med præsten Frands, og da han inviterede mig til at besøge Borgerkirken, fortalte jeg ham i ret så bestemte vendinger, at Alderslyst Kirke var min kirke, også selv om jeg ikke kom der så tit til gudstjeneste. Jeg forklarede ham, at derfra havde jeg ikke planer om at flytte. Hvorfor skulle man da lave en ny kirke? Det kunne jeg ikke se nogen grund til. Jeg havde folkekirken, og den ville jeg ikke melde mig ud af. Det var altafgørende for mig.
14 dage efter jeg havde talt med Frands, kom jeg alligevel på besøg i Borgerkirken. Jeg kom for at sige undskyld til Frands over, at jeg havde reageret så hårdt. Jeg blev overvældet over den modtagelse jeg fik, da jeg kom op i Borgerkirken. Alle bød mig velkommen.
Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde. Fra den dag blev Borgerkirken min kirke. Jeg er stadigvæk medlem af folkekirken, men Borgerkirken er min kirke, og det er jeg glad for.
Dorthe
I 1984 fik jeg som 18-årig et vennepar, som var medlemmer af Jehovas Vidner, og jeg begyndte at studere Bibelen sammen med dem. Jeg tog med dem til stævner og møder i stævnehallen og i rigssalen.
Det stod på til foråret 2012, hvor jeg var tæt på at blive døbt ind i Jehovas Vidner, men da jeg læste en bog om deres hierarki, kunne jeg mærke, at jeg skulle sige fra. Derefter var jeg kirkehjemløs i 1 ½ år, og jeg savnede at studere i Bibelen og være med i et fællesskab. Pludselig postede en veninde en søndag morgen et opslag på Facebook om, at der var startet en ny kirke i Silkeborg. Hun spurgte om jeg ville med. Det var den 11. august 2013, og vi tog derover som familie, og så var vi alle 3 solgt. Sikke en dejlig kirke. Nu er vi kommet i 3 år, og vi føler os stadig lige så velkomne som den første dag, når vi går ind af døren.
Bjørg
I 2015 oplevede jeg nogle problemer i den kirke, jeg kom i. Det medførte, at jeg forlod kirken. Jeg blev derefter en kirkehjemløs kristen.
En af mine bekendte inviterede mig med til Borgerkirken. Første gang jeg kom, blev jeg modtaget med åbne arme, og jeg blev vist rundt i hele kirken.
Siden foråret 2016 er jeg kommet fast i Borgerkirken. Personligt har jeg tit fået nogle tanker om, hvad vi kan gøre, for at kirken kan få kontakt med mennesker uden for kirken. Præsten Frands har været meget åben overfor alle mine tanker. Det har været medvirkende til, at vi nu jævnligt deltager på loppemarked, hvor vi udover at sælge loppemarkedsting og tjene penge til kirken, også kan uddele pjecer om kirken og invitere til gudstjeneste med temafoldere om søndagens emne. Jeg er nu leder af loppemarkedsteamet, og det er jeg glad for.
Derudover er jeg kommet med nogle idéer om det interne arbejde. Jeg er altid blevet hørt, mødt og set, når jeg har luftet mine tanker om nye tiltag i kirken.
Her føler jeg mig tryg, glad og tilpas. Menigheden er meget rummelig og åben. Præsten er god til at lytte til os, og alle hans prædikener er mageløse.
