Ingen skråsikre svar. Men masser af meningsfulde mellemregninger i Mathias Secher Roms nye bog ”Tilbagetræk”.
Læs uddrag af bogen her Ventende discipel
Forleden tog tidligere frimenighedspræst Mathias Secher Rom morgentoget fra Bramming til Esbjerg. Han nød at være dér i et fyldt tog, hvor folk tog på arbejde.
Selv var han på vej til en blodprøve.
På grund af en sjælden sygdom har Mathias Secher Rom været nødt til at trække sig fra arbejdsmarkedet, 25 år før de fleste. Derfor slog det ham den morgen – men ikke omkuld.
”Jeg husker jo, hvordan det var at være på vej til et dagsværk. Jeg vælter ikke i situationen, men det er en sorg, som jeg kommer til at gå ud og ind ad i mange år,” siger han.
Erfaringerne med en hverdag, hvor rammerne bliver sat af sygdom, smerter og behov for hvile, er nu udkommet i bogen Tilbagetræk. Essay om blafrende mening.
I bogen afsøger Mathias Secher Rom, hvad man kan stille op, når hverdagslivet rammes af meningskrise, og hvordan den kristne tilværelsesforståelse kan give holdepunkter, når man blafrer i det kolde tilbagetræk.
Mathias Secher Rom skriver med klar realisme, originalitet og et strejf af poesi om det almene, det eksistentielle og det at være Guds barn. Og selv om han skriver fra et sted, de færreste kender til fulde, vil bogens pointer ofte være almengyldige – og ikke mindst et vidnesbyrd.
Livsglad under livssvære betingelser
Og man skal ikke tale længe med ham, før man bliver slået af vidnesbyrdet om tilliden til Gud, om at være livsglad under livssvære betingelser.
Spørger man f.eks., hvordan man dealer med smerter og ”job-identitetstab” uden at blive bitter, lyder svaret:
”Jeg synes, det er svært at svare på, men bitterheden banker ikke på, og det oplever jeg som en ufortjent gave. Jeg tænker også smerte som flerfoldigt. Jeg har fysiske smerter, andre har sjælelige, åndelige eller relationelle smerter. Og på de tre områder er jeg meget velsignet. Så faktisk kan man sige, at jeg er trekvart på vej til et sundt helbred,” siger han og ler hjerteligt, inden han føjer til:
”Det er en gave at have fået et lyst sind. Jeg har et godt og tillidsfuldt forhold til Gud og mennesker omkring mig. Det er en uforskyldt velsignelse. Og så er det frugtbart ikke kun at se mig selv som offer, men også som et menneske med ansvar. Det kan man nok ikke bruge, hvis man sidder i depressionens mørke. Men det er mit vidnesbyrd. Det blev mig til del, og det deler jeg ud af.”
Det er også den ene af årsagerne til, at han har skrevet bogen. At man kan spejle sig i de alment eksistentielle spørgsmål. Og få en god læseoplevelse. Den anden årsag handler om nødvendighed.
”Jeg var og er i en livssituation, som ikke gav sig selv, og jeg havde brug for at arbejde med den. For mig var den bedste måde at begynde at skrive. Det er jeg fortrolig med, og det skabte så at sige et arbejdsværelse.
Og essayformen er vidunderlig. Der kan jeg stille nogle spørgsmål og undersøge dem, men jeg behøver ikke komme med en endelig konklusion. Jeg kommer med nogle mellemregninger, og nogle af de ting, jeg bokser med, kan måske også være relevant for andre, uanset om de er i en situation, der ligner min. Hvis jeg skulle skrive en håndbog om tidlig tilbagetrækning, havde den jo også set helt anderledes ud,” siger Mathias Secher Rom.
Hvilens kedelige fætter
En af de almene ting, som forfatteren tager fat på, er kedsomheden.
For hvad gør man, når hvile mange dage er den primære beskæftigelse?
”Jeg har brug for hvile, men hvilen har en kedelig fætter ”kedsomheden”. Ofte lader vi os nemt distrahere, og skubber kedsomheden foran os. Men det er ligesom med sne, man kan ikke blot skovle foran sig, man må gøre noget med sneen – eller kedsomheden.
Jeg har måttet tage livtag med kedsomheden. Tage den seriøst. Tage kampen op mod den.
Jeg har mange gange konstateret, at jeg går rundt i huset, fra det ene rum til det andet – eller rundt om mig selv, når kræfterne slipper op, længe før dagen gør det samme,” siger Mathias Secher Rom
I bogen udfolder han, hvordan de tidlige munke tog kampen op og holdt kedsomheden fra døren, hvilket blev til den frugtbare kombination: bed og arbejd.
Men er kedsomheden farlig?
”Nej, der ikke noget farligt i den, det handler mere om, hvad vi stiller op med den, når vi møder den. Jeg må handle på den og bruge den som anledning til at gå ind i den og tage hånd om mig selv. Og hvis jeg giver efter for kedsomheden, så brager meningskrisen igennem.”
I forfatterens tilfælde kan det at gå ind i kampen med kedsomheden være lavpraktisk forberedelse, så han, når kræfterne er der, f.eks. har forberedt noget, han gerne vil læse, eller fundet musik, han gerne vil høre.
Ikke en fejl fra Gud
Som nævnt ser Mathias Secher Rom sine daglige fysiske smerter, som én af flere smerteformer. Det er krævende hver dag. Og det koster bogstavelig talt blod, sved og ind imellem tårer.
Alligevel siger han:
”Jeg er dybt taknemmelig for ikke at skulle lide af den åndelige smerte. Det er vigtigt for mig, at jeg får lov at hvile i tillid til Gud. Jeg ved, at min situation er ikke en fejl fra Gud. Den er en del af syndefaldets konsekvenser. Jeg kan hvile i evighedshåbet, der betyder, at konsekvenserne er midlertidige. Jeg får også del i livets fylde – til fulde. Jeg skal bare vente på det.
Det giver også et godt udgangspunkt for at arbejde med tingene. Alt afhænger ikke af, om det lykkes at komme overens med min situation.”
Tilbagetræk. Essay om blafrende mening udkommer på LogosMedia den 25. januar. Bogen er på 80 sider og koster 79,95 kr. Den kan bestilles her Tilbagetræk
KORT OM FORFATTEREN
Mathias Secher Rom er født i Nairobi 1983, gift med Ida og far til to børn.
Cand.theol. fra Københavns Universitet og Fjellhaug Internasjonale Høgskole i Oslo.
Daglig leder af Ordet og Israels diakonale arbejde i Jerusalem 2010-2012.
Præst i Bramming Frimenighed 2014-2022.
Er desuden forfatter til flere sange, fast blogger og medlem af blogudvalget i ELN.
