Der må kæmpes for at bevare frisind og rummelighed i Folkekirken, skriver Formand og næstformand for Kirkeligt Centrum i kronik i Kristeligt Dagblad
Kaj Bollmann og Henning Nørhøj, henholdsvis formand og næstformand i Kirkeligt Centrum skriver Kristeligt Dagblad torsdag d. 8. februar om at krænkelseskulturen, har vundet indpas i Folkekirken. Mens der tidligere har været frisind og rummelighed til at følge sin samvittighed i spørgsmål om vielse af fraskilte eller to personer af samme køn og til at være modstander af ordningen med kvindelige præster, så er denne samvittighedsfrihed nu under pres. Det nye er, pointerer Kaj Bollmann og Henning Nørhøj, at der tidligere har været politisk vilje til at stå vagt om friheden, så er der nu tydelige tegn på at det ikke er en selvfølge.
Tidligere har diskussionerne i Folkekirken ofte handlet om at udvide grænserne for, hvad Folkekirken kan rumme overfor en fastholdelse af en snævrere kirkelig tradition.
“Der er imidlertid sket et skred, så vi altså i dag står med en – måske – mainstream holdning, der ikke argumenterer for udvidelse af rummeligheden, men for snævrere grænser i folkekirken. Ikke for almindelige folkekirkemedlemmer, for her er der slet ingen grænser i forhold til, hvad man kan tro og mene som medlemmer – men for præsterne.”
Det er vel at mærke ikke sket på baggrund af spørgsmål om kirkens bekendelse, men af service- og krænkelseshensyn. Man oplever sig krænket alene ved at møde holdninger, der strider mod tidens mainstream seksualisme og føler sig diskrimeret. Folketinget har ikke den samme sans som tidligere for at lade kirken selv sørge for dens indre anliggende og de to kronikører forudser at det sagtens kan ændre sig når der kommer flere politikere i Folketinget der ikke har fortrolighed med Folkekirken.
Kronikken, der kan læses i sin helhed her afsluttes således:
Det er utrolig vigtigt, at alle vi, der er dybt uenige om hvad som helst i folkekirken og er vant til at skændes med hinanden, så det fyger, fastholder enigheden om de andre synspunkters hjemstedsret og viljen til at slås for den. Det gælder ikke mindre end vores kirkes fremtid som folkekirke.
Et par kommentarer
Som kommentar til kronikken har vi bedt to sognepræster om deres reaktion
Sognepræst Jens Ole Christensen, Fredens-Nazareth siger:
”Jeg synes først og fremmest, at det er en befrielse, at to teologer fra et andet miljø i kirken henleder opmærksomheden på den besynderlige fortælling, der er i omløb.
Det fortjener Bollmann og Nørhøj stor tak for.
Dernæst synes jeg, at kronikken afslører, at vi trænger til en grundig samtale i folkekirken om, hvordan vi forstår begreber som rummelighed, frihedsordninger og forpligtelsen på bekendelsen. Og ikke mindst, hvordan de begreber spiller sammen. Hvis kronikken bliver afsæt til, at vi kommer i gang med den samtale, kan den måske blive begyndelsen til noget meget frugtbart.”
Sognepræst Michael Lerche Nygaard, Kristkirken følger op:
“Der er grund til at sige Kaj Bollmann og Henning Nørhøj tak for kronikken, der vil blive stående som en klassiker. Her gennemskues og udstilles en meget vigtig tendens i det danske kirkepolitiske landskab for tiden: At kravene om grænseløs bredde og tolerance kombineres med en totalitær indsnævring af åndsfriheden.
Der er for mig at se ingen tvivl om, at emnet er en vigtig flanke i åndskampen, hvor vores kultur kastes skiftevis i ild og vand, for at tilintetgøre kristendommen. Man fristes såmænd til at tage hatten af i beundring for Djævelens udspekulerede strategi, som nu er blevet folkeeje. Men hans tid er jo kort, så lad os bare beholde hatten på, og i stedet se om vi kan være med til at gøre en og anden ansvarlig person begribelig, hvad der står på spil. Og så må vi ikke glemme at bede.”
