Fredens og Nazaret Menighedsfællesskab bor på Østerbro i hjertet af København. Både i kvarteret og i menigheden er der en broget blanding af veluddannede, psykisk sårbare, børnefamilier, pensionister, ensomme, anonyme alkoholikere, kirkefremmede og kultur-pinger. Og kirken og menighedsfællesskabet spejler det brogede billede i en bred vifte af tilbud.
Læs mere om Fredens-Nazaret Kirker: Storby-sognekirke for dem der bor der
”Det begyndte med mennesker, der i fællesskab ville være menighed, før der blev bygget en kirke. Den fortælling er også med til at definere os,” fortæller Troels Garde Rasmussen, der er formand for Menighedsfællesskabet.
Det var nemlig Kirkefondet og de lokale kristne, der stod bag byggeriet af Fredens og Nazaret Kirker omkring 1900-tallets begyndelse. Kirkefondets pionerer ville gøre kirken nærværende og vedkommende for mennesker i de hastigt voksende brokvarterer, og derfor samlede de ind og fik bygget kirker.
… selv om brokvarteret, tider og former har ændret sig, er målet det samme: Kirke til mennesker dér, hvor de er. Fysisk, mentalt og åndeligt.
Menighedsfællesskabet har derfor levet i mere end 100 år, og selv om brokvarteret, tider og former har ændret sig, er målet det samme: Kirke til mennesker dér, hvor de er. Fysisk, mentalt og åndeligt. I de seneste par årtier har det været med et tydeligt fokus på at kende Jesus og gøre ham kendt – i et bibelsk forankret discipelskab.
Forstå tidsånden og vær tro mod Guds ord
Menighedsfællesskabet er en selvstændig forening, som har indgået et partnerskab med præster og menighedsråd. Parterne har formuleret fælles ambitioner, værdier og et fremtidsscenarie for Fredens-Nazaret Kirker – helt i tråd med den gamle vision om at være nærværende og vedkommende.
I fremtidsscenariet står bl.a., at Fredens-Nazaret Kirker vil tage vores tids mennesker alvorligt – så de både forstår tidsånden og er tro mod Guds Ord. Det sker blandt andet gennem relevante gudstjenestemiljøer og fællesskaber, der understøtter hinanden.
Gudstjenesterne er primært præster og menighedsrådets ansvar, mens Menighedsfællesskabet har ansvar for en lang rækker andre mellemstore fællesskaber og smågrupper. F.eks. mandefællesskabet Hockey in the Hood, Væksthuset der er et fællesskab med mad og dialog om tro og liv, Drivhuset for +50 og et fællesskab for teens.
Menighedsfællesskabet har også sat gang i søndagsundervisning, som er en månedlig chance for at udforske og vokse i troen og bygge relationer efter højmessen. Inspirationen til det er blandt andet hentet i en anden af Menighedsnetværkets menigheder, nemlig Aarhus Bykirke.
Stor fordør – og stor bagdør
”Vi er en storbymenighed på godt og ondt. Nogle er forbi for at kigge eller kommer måske kun til gudstjeneste ca. en gang om måneden. Man kan sige, at vi har en stor fordør, men vi har også en stor bagdør, for mange forsvinder igen i løbet af en årrække, og det kan være en udfordring i forhold til det frivillige engagement, og det arbejder vi med,” siger Troels Garde Rasmussen. Bagdøren kan skyldes at folk bliver kirkeløse, flytter eller skifter menighed.
Konfirmander og teenagere er et andet af kirkens og menighedsfællesskabets fokusområder.
”Vi har en del konfirmander og en lille teengruppe, men vi vil meget gerne gøre noget for at fastholde de unge i teen-gruppen. Det kan også være en udfordring” fortæller formanden.
For at møde mennesker, der hvor de er, har menighedsfællesskabet desuden fokus på diakoniområdet, og der er afsat lønnede ressourcer til at løfte en del af opgaven. Fredens-Nazaret tilbyder blandt andet seniorsang, prep-kurser og cafe med spisning. Fra sensommeren 2019 sker der også en nyorientering af diakoniarbejdet, som især menighedsrådet er primus motor i.
Appellerende fællesskaber
De mellemstore fællesskaber i Fredens-Nazaret møder mennesker forskellige steder i livet. Når mændene mødes til Hockey-in-the-hood er det naturligvis om den fysiske udfoldelse, men de slutter også med en refleksion eller andagt. Og i Drivhuset, et fællesskab for +50, mødes man for at spise og for at være sammen om det levede liv gennem oplæg, som kan have bred interesse.
”De mellemstore fællesskaber kan være åbne og appellere til mange forskellige mennesker i sognet, man kan sige, at de ikke er så åndeligt varme i alle deres aktiviteter,” siger Troels Garde Rasmussen og nævner, at det nære åndelige fællesskab mere ligger i menighedsfællesskabets 18-20 smågrupper.
Spørger man, hvad drømmen er i menighedsfællesskabet, er svaret meget konkret og et mål for det næste halve til hele år:
”Vi drømmer om at engagere flere frivillige, og vi drømmer om at kunne fastholde flere frivillige,” siger Troels Garde Rasmussen, og fortsætter:
“Ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at realisere vores formål: At være en bibelsk funderet menighed, som tilbeder Jesus Kristus og tjener ham, for at han kan blive kendt og troet af stadig flere.”
Læs mere om Fredens-Nazaret Kirker
Så er der Hockey in the Hood.