Ingolf Henoch Pedersen har skrevet sine let læste, men bestemt ikke letkøbte erindringer – bl.a. om ELN. Hør dem for dit indre øre.
”Manna om morgenen,manna om middagen og manna om aftenen…” Mange vil huske Ingolf Henoch Pedersens indlevende undervisning om tekster fra Det Gamle Testamente, ikke mindst om profeterne, men også om ørkenvandringen.
Ingolf Henoch Pedersen har gennem årene haft en enorm berøringsflade med mennesker i Kirkedanmark. Nu har han netop udgivet sine erindringer, og alle os, der på den ene eller anden måde har lyttet til hans forkyndelse eller været hans kollega, vil ikke læse erindringerne, nej, vi vil høre dem som en indre podcast med forfatterens aldrig aflagte bornholmske stemme ved mikrofonen.
52 korte kapitler er det blevet til, og man har det med dem, som med en nyåbnet pose M&M’s: Man har egentlig besluttet ikke at tage flere – for så alligevel at snuppe lige ét kapitel mere. Og ét mere…
For Ingolf Henoch Pedersens erindringer er letlæste, men ingenlunde letkøbte. Man følger ham kronologisk fra drengeårene på Bornholm, over teenage- og studenterår i København og Lund, til den vifte af ansættelser, hvor han på forskellig vis har arbejdet for evangeliet og præget dansk kirkeliv. Undervejs er der også glimt af den livslange kærlighed til hustruen, Ingrid, og parrets fem børn. Og uanset om det gælder familien eller arbejdet, fortæller forfatteren ubesværet og muntert om begivenhederne. Samtidig fornemmer man, at skift og flyt og beslutninger har været præget af den alvor, der følger ønsket om at tjene Gud.
Ingolf Henoch Pedersens erindringer bliver på sin vis en spændende, guidet vandring gennem kirkelige institutioner og nyere kirkehistorie set fra en personlig vinkel, men med øje for, at ”gennem dem har Gud i denne sene tid udrettet store ting,” som der står i forordet.
Fra ærgrelse til glæde
ELN er med i to af bogens kapitler, nemlig dem som handler om ELN’s stiftelse og om forfatterens ansættelse som ELN’s landssekretær, dannelsen af ELN’s menighedsnetværk og etableringen af tilbuddet om åndelig vejledning og tilsyn.
Da Ingolf Henoch Pedersen i 2005 var blandt fødselshjælperne ved tilblivelsen af ELN, argumenterede han for, at barnets navn blev Frimodig Kirke. Det blev det som bekendt ikke – til Ingolfs store ærgrelse.
”Efter min mening er ’Evangelisk Luthersk Netværk’ noget af det mest tunge og uoriginale, man kan forestille sig. Jeg kan så glæde mig over, at man i dag faktisk ofte hører begrebet ’Frimodig kirke’ anvendt i ELN som udtryk for, hvad vi i ELN gerne vil være med til at fremme i kirken: at vi frimodigt holder fast ved det, som er kirkens trosgrundlag og samtidigt også er frimodige i vores bestræbelser på at formidle evangeliet videre til andre…”, skriver han blandt andet.
Skatten i lerkar
Udefra betragtet kan forfatteren se tilbage på en lang karriere i front for mange nybrud, f.eks. KFS’s ledertræningscenter LTC og dannelsen af Evangelisk Luthersk Netværk. Fra hans eget perspektiv lyder det med henvisning til bogens titel: ”Igen og igen har jeg måttet erkende, at vi bærer skatten i et lerkar, Men det er en skat, og det er et led i Guds fantastiske plan, at skatten skal være til stede i det skrøbelige og ofte brudte lerkar. For at alt kan være ikke os, men ham til ære – og mennesker til gavn.”
Skatten i lerkar. Af Ingolf Henoch Pedersen, 287 sider, 249,95 kr. Udgivet af Lohse.
Bogen kan købes her: Skatten i lerkar