Kurset er for dig, der gerne vil have konkret viden og brugbare redskaber i det daglige arbejde i menighedsrådet i en sognekirke, frimenighed eller valgmenighed.
Hvad gør vi, når menigheden rammes af konflikt? Hvordan er vi en god arbejdsgiver? Hvordan motiverer vi mennesker til tjeneste? Hvordan er vi tydelig og visionær ledelse?
Disse og mange andre spørgsmål, er nogle af de udfordringer, man kan blive stillet overfor som leder i en menighed – og for nogle kan det være en ganske overvældende oplevelse pludselig at blive kastet ud på det dybe vand.
Men der er hjælp at hente!
Undervisning og netværk
I efteråret 2025 indbyder ELN i samarbejde med Dansk Bibel-Institut til kursus for alle, der har ansvar som ledere i en menighed. Kurset finder sted på Dansk Bibel-Institut i København og består af fire moduler over tre dage, d. 22. oktober og d. 7-8. november, samt en afsluttende online samling d. 21. januar.
I løbet af samlingerne vil man blive klædt grundigt på af dygtige undervisere til arbejdet med menighedsledelse. Der vil også blive rig mulighed for at netværke med andre menighedsledere og på den måde skabe frugtbare relationer.
Tag afsted sammen
De fleste ledere i kirken samarbejder i større eller mindre grad med andre i råd eller udvalg. Det kan derfor være en rigtig god idé at tage på kursus i menighedsledelse sammen og på den måde få mest muligt med tilbage til arbejdet i menigheden.
Tager man afsted mere end to vil man også få en betragtelig rabat. Hvor de første to fra samme menighed betaler fuld pris vil alle derefter betale under en fjerdedel af fuld pris.
Se programmet for kurset her. Tilmelding senest d. 1. september 2025 på Dansk Bibel-Instituts hjemmeside.