Kristendom – kort fortalt. Og lige til at dele

10 videoer svarer på helt centrale spørgsmål om kristen tro. Se dem – og del dem!

Valgmenighedspræst Jón Poulsen har produceret 10 videoer, som kort besvarer spørgsmålet: Hvad handler den kristne tro egentlig om?

Videoerne er ærlige, enkle og pædagogiske. På bedste vis håndholdt tegner og fortæller Jón med få virkemidler, så budskabet er klart og til at forstå. Tonen er mere forklarende end forkyndende, og videoerne virker overbevisende som det, de er: Ærlige svar på et ærligt spørgsmål.

Det store arbejde med videoproduktionen udsprang da også netop af spørgsmålet: Hvad handler den kristne tro egentlig om? Spørgsmålet mødte Jón Poulsen fra én, som nysgerrigt havde snuset til andre videoer, han har lavet. Det er videoer, der tager fat i mere snævre teologiske temaer, og som Jón selv siger:

”De videoer var nok lidt mere langhårede, og han spurgte, om jeg kunne henvise til noget mere enkelt, som han kunne arbejde videre med. Jeg sendte et par links til ham – men jeg manglede noget mere enkelt – og lidt kristendomskursus-agtigt. Så tænkte jeg, at jeg laver dem bare selv. ”

Som tænkt, så gjort. Og efter et stort arbejde under forårets coronanedlukning ligger der nu 10 videoer på YouTube. Hvert afsnit varer mellem 14 og 20 minutter og tager fat på helt centrale emner i den kristne tro.

Videoerne har hentet en del inspiration fra et gammelt kristendomskursus fra IM, Længe leve livet¸ som Jón har benyttet efter aftale med IM.

Hvis du vil se videoerne – eller hvis du vil dele dem med en ven, ligger Kristendom – kort fortalt lige her:

  1. Kristendom og religionerne
  2. Hvem er Jesus?
  3. Hvem er jeg?
  4. Dåben
  5. Helligånden
  6. Livet efter døden
  7. Fred med Gud
  8. Bibelen – de kristnes hellige bog
  9. Det kristne fællesskab
  10. Livet som Jesu discipel

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights