Konference med stof til eftertanke

Kirkeinspiration i Århus var en berigende og opløftende oplevelse for de 130 deltagere
  • Tak for en fantastisk konference! Jeg følte mig så beriget efter konferencen og håber meget at dette sætter sine spor i mit liv.
  • Fremragende dag. Rigtig godt tilrettelagt. Virkelig god talere og musik.
  • I pauserne snakkede jeg med andre ledere fra min kirke, hvor vi bl.a. snakkede om, hvordan vi konkret handlede på Neil’s udfordringer og opfordringer. Det var meget givende

Sådan lød noget af den respons som deltagerne har givet efter Kirkeinspiration 2017. Konferencen samlede en lang række frivillige og ansatte fra menigheder og kirkelige organisationer i Danmark i alle aldersgrupper. Hovedtaler var Niel Hudson fra England, som på en levende og engagerende måde talte til både hjerte og hjerne om, hvordan vi kan være kristne i hverdagen. Tilsat en god portion humor inddrog han tilhørerne ind i overvejelser om, hvordan vi kan gøre tingene anderledes som menighed og enkeltkristne, så mission ikke blot er noget vi taler om eller betaler de kirkeligt ansatte for at gøre. I hver enkelts hverdag er der mange muligheder for misson og når vi opdager det, så kan Gud bruge os på en helt ny måde.

Håb om at det vil vokse

ELN var arrangør af Kirkeinspiration og det har været menighedsinspirator Anette Klausholm Bækgaard, som har været tovholder for det udvalg, som har arrangeret konferencen. “Jeg var meget begejstret over at være med på Kirkeinspiration. Neil Hudson gjorde det godt og var en dygtig formidler af et godt og meget relevant emne. Samarbejdet med ledergruppen og alle de frivillige har været enestående og i den grad trosbekræftende.”, fortæller Anette og fortsætter: “Unite gjorde også et stort indtryk på mig. Jeg synes de formåede at forene ny ungdommelig stil med det mere traditionelle og de gik ind i os med de skønneste træsko på og bandt dagen sammen på en rigtig fin måde. Jeg håber, at de vigtige budskaber fra konferencen må forplante sig ude i menighederne og vokse til en kultur, hvor vi har fokus på og hjælper hinanden med at være kirke 24-7.”

Der er ingen tvivl om at deltagerne har fået et godt udbytte af konferencen, faktisk kalder en trediedel det i evalueringsskemaet for en fremragende konference.

 

Niel Hudsons foredrag blev optaget og kan afspilles fra ELNs hjemmeside ved at klikke her.

Kirkeinspiration i 2018

“Det var en stor fornøjelse. Det var gennemført. Og vidnesbyrdene var meget(!) stærke. Glæder os til næste gang”, skriver én af deltagerne. Næste Kirkeinspiration er allerede planlagt til at være lørdag d. 29. september i København, hvor temaet bliver “Køn og Kirke” – om de udfordringer tidens strømninger giver i forhold til kønsidentitet. Foredragsholder bliver Oluf Edsinger og programmet bliver som i år med en række relevante seminarer og workshops.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights