Københavnerne har akut brug for evangeliet. Sådan lød budskabet, da ca. 70 kirkeledere og menighedsrådsmedlemmer var til ELN’s konference om ”Kirken i en københavnsk kontekst” lørdag d. 18. marts
”97 % af københavnerne er ikke tilknyttet en evangelikal (red.: bibeltro) kirke”, udtalte Thomas Willer på konferencen. Thomas Willer er til dagligt sociolog og præst i frikirken Re:gen. Han forsøgte at give et overblik over status på den kirkelige situation i København. En situation, der kan virke både håbløs og meget perspektivrig.
”Kirken har en fremtid, hvis vi begynder at tage vores fremtid som missionærer alvorligt”
udtalte Thomas Willer, mens han opmuntrede til at fortsætte missionen.
Luthersk kristendom har stadig noget at sige til københavnerne
Konferencen bød også på et foredrag af sognepræst Jens Ole Christensen. Han understregede, at vi som lutherske kristne har meget at byde ind med i en Københavnsk kontekst.
I mødet med den epidemi af skam og præstationsangst, som plager mange københavnere, understregede Jens Ole Christensen, hvordan læren om arvesynden og det kristne menneskes dobbelte retfærdighed befriende understreger, at evangeliet er præstationsfri zone. Han opfordrede til at tale radikalt om arvesynden.
”Hvis vi ikke tør sige det, eller hvis vi glider af på det, risikerer vi at ende et sted, hvor evangeliet alligevel bliver præstation”, nævnte Jens Ole Christensen.
Lad jer ikke styre af tidsånden
Han advarede dog mod, at lade sig styre for meget af tidsånden. ”I angst for at blive beskyldt for at være konservative, skal vi passe på, vi ikke bliver forandringsparate på en måde, som ikke tjener vores sag”, understregede Jens Ole Christensen.
Selvom skam i dag fylder mere for få år siden, betyder det ikke, at vi skal holde op med at tale om synd og skyld.
”Vi lærer ikke automatisk at sørge over vores synder. Det er uhistorisk at sige, at der var engang, hvor skyld var naturligt”, påpegede Jens Ole Christensen.
Konferencen sluttede med refleksion over foredragene i grupper. Her talte deltagerne om udfordringerne og mulighederne i at nå københavnerne i deres respektive menigheder.
