Sikken dejlig dag! Det var konklusionen på ELN’s Kirkefest, som samlede knap 100 deltagere i Skjern Bykirke lørdag den 16. september.
Ole Andersen, generalsekretær i Ordet & Israel, underviste i to omgange og lukkede op for stor bibelglæde i oplæggene Fornyet bibelglæde – på opdagelse i Bibelen og Og ordet havde fremgang – om kirkevækst i Apostlenes Gerninger. Med stor viden og grundighed, men ikke mindst med en personlig glæde over Bibelens budskab, åbnede han forsamlingens øjne for såvel de store linjer som de stærkt opbyggende detaljer, man får øje på ved bibellæsning.
Du kan se begge oplæg Youtube via linket Materiale fra konferencer
Det var også en øjenåbner, da KFS’s generalsekretær, Jakob Højlund, holdt oplæg om, hvor unge får deres tro fra, og hvordan vi støtter unge i troens vækst. Med indtryk fra en hverdag blandt unge kristne fik forsamlingen ikke blot en forståelse for, hvad der rører sig i den yngre generation, forsamlingen blev også opfordret til at være tilgængelige, åbne, nysgerrige og til at svare oprigtigt på unges spørgsmål.
Som afslutning på dagen løftede Merete og Roar Steffensen med band sangglæden gennem fælles lovsang af ikke mindre end fem nyere og nyskrevne sange, som man nu kan tage med hjem i menigheden.
Sangene ligger på ELN’s hjemmeside som Nye sange til menigheden.
Indimellem foredragene fortalte landsleder Dorte Sig Leergaard om Fremtidense kirke. Det vil ELN, mens menighedsinspirator Anette Klausholm Bækgaard med flere eksempler gav gode opmuntringer fra menigheder og arbejdet i ELN’s menighedsnetværk.