Julecollage får velkendte ord til at funkle påny

Henrik Højlund sætter et farverigt billede sammen i bogen “En julecollage. Da himlen rørte jorden”.

Mangler du den sidste julegave – eller den oplagte mandelgave, så kan du stadig nå at skaffe Henrik Højlunds nye bog “En julecollage.”

Ord for ord, bogstavelig talt, tager Højlund fat i juleevangeliet, så man virkelig fornemmer, at det var sandt, konkret og fantastisk, da himlen rørte jorden.

Collage er et rigtig godt ord, for bogen består netop af farverige stumper af erindringsglimt, historisk viden, aktuelle iagttagelser og juleevangeliets ord. Altsammen leveret med sproglig energi og nærvær.

Brug den som juledagenes andagtsbog eller læs den i ét stræk. Du risikerer kun at blive klogere, gladere og mere taknemmelig. For det er så sandt, som det er skrevet: Det skete. Så frygt ikke. For i dag er der født jer en frelser i Davids by.

En julecollage. Da himlen rørte jorden af Henrik Højlund, 88 sider, udgivet på Lohse.

Du kan bestille den her: En julecollage. (Du kan nå at få bogen inden jul, hvis du bestiller før onsdag den 20. december kl. 11.00).

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights