Aktuel kommentar af ELN’s formand Jens Lomborg.
Jødehadet er blevet kaldt for verdens ældste had mod et folk.
I det 20. århundrede tid brød dette gamle had ud i lys lue, først ved hæslige massakrer på jøder i Østeuropa og dernæst i Nazi-Tysklands systematiske udryddelseslejre under holocaust.
Med det nazistiske jødehad nåede forfølgelsen af det jødiske folk sin hidtil mest rædselsfulde kulmination. Det skete for 80 år siden, midt i Europa, med europæisk kultur som smittebærer.
Når først sindet er formørket og besat, kender hadet ingen grænser.
Nu ser vi hadet igen i en ny form. Nu råbes der ikke “Bort med jøderne!” eller “Juden Raus” på tysk i gaderne.
Nu råbes der på arabisk, på engelsk, dansk og alle mulige andre sprog:
“Palestine will be free – from the river to the see!”
Et kampråb om et Palæstina ‘fra Jordan-floden til Middelhavet’, dvs. uden en jødisk stat i området.
Juden Raus. Bort med jøderne. From the river to the sea. Det er samme råb i dag som i Tyskland i 30’erne, blot med lidt andre ord.
Hadet mod jøder er vendt tilbage med overvældende stor kraft; denne gang ikke med nazistisk europæisk kultur som udgangspunkt, men nu med islamistisk, muslimsk kultur som bannerfører og indpisker.
Hvor jødehadet tidligere var rettet mod det, Adolf Hitler kaldte den jødiske “race”, er det nu blevet et religiøst betinget had, påbudt af profeten Muhammed.
Vi ser et irrationelt, dybt og inderligt had, hvor voldelige jihad-vakte islamister kæmper mod zionismen og generelt mod jøder , som i deres øjne udgør en ond og kolonialistisk magt fra den ugudelige vestlige (kristne) verden.
Derfor skal den jødiske stat væk fra området. “Det er kun under islams vinge, at sikkerhed og tryghed kan herske”, som Hamas’ charter så præcist beskriver det i artikel 31. Hitler ville have brugt ordet “raus”. Han var næsten ved at lykkes med det i sin plan om en “endelig løsning” på det han kaldte “jødespørgsmålet”.
Hamas er en islamistisk dødskult, der modsat nazismen henter sit jødehad fra en skræmmende fortolkning af hvad islam er.
Der er sket en radikalisering inden for den muslimske verden de senere årtier. Hamas, Al Qaida, Boko Haram, Hisbollah, Al Shabaab, ISIS, Houthi, Taliban – alle har vist en indædt vilje til at sætte vold og magt bag deres hadefulde retorik. Det gælder selvfølgelig jøder og kristne, det giver sig selv i deres øjne – men volden gælder i høj grad også de muslimer, der ikke mener det samme som dem selv.
Når først sindet er formørket og besat, kender hadet ingen grænser.
Islam er et hus i splid med sig selv og manifesterer sig i disse år som en førende antikristelig religion. Muhammed fornægter, at Jesus Kristus er Guds søn og verdens frelser. Ifølge Muhammeds lære er ikke blot jøderne, men også de kristne vantro og under Allahs dom.
Men: Det er antikrists ånd, som hviler over islams væsen og islamisternes gerninger. Og islam har ingen vej til Gud og ingen sandhed om Gud.
Til det må vi sige: Kun evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn og verdens frelser, kan sætte mennesker fri fra åndeligt slaveri – uanset om man er muslim, jøde eller hindu, ateist eller hvad man nu engang er.
Vi kristne må styrke forbønnen for denne verdens muslimer, så de ser, at islam er afgudsdyrkelse, og omvender sig til Jesus Kristus, og forstår at Jesus og Faderen et ét.
Må Guds Ånd komme over denne verdens muslimer, så de forstår, at Muhammeds Allah ikke eksisterer. Så de bytter løgnen ud med sandheden og tager imod frelsen fra ham, som elsker os, og som har løst os fra vores synder med sit blod.
