Jesus i West lander på Lemvig Flyveplads

Pinselørdag er der drive-in lovsang og gudstjeneste syd for Lemvig. 85 biler er allerede tilmeldt.

Lørdag den 30. maj lægger Lemvig Flyveplads om ikke landingsbane så i hvert fald græs til ‘Drive-in Jesus i West’ en kombineret gudstjeneste og lovsangsfest – især for unge.

Foreløbig er der allerede tilmeldt 85 biler, og der er god plads til mange flere.

Bandet Revel fra Vejle spiller, og Lars Kristensen fra Harboøre taler om temaet ‘Jesus som havemand’, og det hele bliver streamet på storskærm, så det er nemt at følge med.

Ungdomsgrupper i Indre Mission, Lemvig Bykirke og Harboøre Kirke har tidligere arrangeret ‘Jesus i West’ sammen. Forårets arrangement blev dog aflyst på grund af corona, og retningslinjerne for åbning af kirkerne tillader for få deltagere til, at det kan holdes i én af kirkerne. Derfor blev ‘Jesus i West’ til ‘Drive-in Jesus i West’, og denne gang er IMU på landsplan medarrangør.

Præst i Lemvig Bykirke glæder sig over og til arrangementet:

“Vi trænger til, at der sker noget. Der er meget, som er blevet aflyst, som normalt samler unge i et kristent fællesskab. Men vi har stadig brug for at høre om Jesus og opleve fællesskabet og glæden ved lovsang. Det er dejligt, at kirkerne er åbnet, men det er stadig med begrænsninger, så derfor så vi Drive-in som en mulighed for at få en festlig aften med Jesus i centrum,” siger han.

Fakta om Drive-in Jesus i West

Tid: Pinselørdag d. 30. maj kl. 19-21

Taler: Lars Kristensen, Harboøre

Band: Revel, Vejle

Sted: Lemvig flyveplads, Ringkøbingvej 127, Lemvig

Temaet for gudstjeneste er “Jesus som havemand”

Arrangører: Jesus i West arrangeres af ungdomsgrupper i Indre Mission fra både Lemvig og Harboøre i samarbejde med Lemvig Bykirke og Harboøre kirke. Ved denne drive-in udgave af Jesus i West er IMU på landsplan medarrangør.

Pris pr. bil: 200 kroner

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Tag med på konference for valg- og frimenigheder.  Lørdag 17. juni i Børkop. Skarp på tiden - tæt på virkeligheden!

Verified by MonsterInsights