Integrationscamp på Hjallerup Bibelcamping, er et nyt initiativ i år. Rekordtilmelding af enheder på Menighedscamp.
IntegrationsCamp er seneste skud på stammen på Hjallerup Bibelcamping. Vore kirker og missionshusfællesskaber oplever at blive beriget af flygtninge og indvandrere fra mange lande – blandt andet fra Iran og Irak. På IntegrationsCamp kan man møde og invitere flygtninge og indvandrere med i de kristne fællesskaber. Til en begyndelse tilbydes der oversættelse til farsi og engelsk.
Fællessporets stormøder, bibeltimer, aftenmøde 1 samt udvalgte spors seminarer vil blive simultantolket. Målet er at fjerne sprogbarrieren, så man kan samles på tværs af national oprindelse. Derudover er der en særlig bibeltime på engelsk (også oversat til farsi) alle hverdage kl. 13.
Formålet med Integrationscamp er at hjælpe nydanskere og asylansøgere med at opbygge venskaber og skabe fællesskab. Endvidere give mulighed for at høre og lære mere om Gud. I udvalget for Integrationscampen har man for-booket nogle pladser i forbindelse med menighedscampen i nærheden af storhytten, så de kan være en del af det store fællesskab. Der stilles villatelte til rådighed.
Der vil være mange, som i menigheder og menighedssammenhænge kender nydanskere og asylansøgere, som kan have glæde af at deltage. Der er ved at blive produceret en indbydelsesfolder, som vil være færdig om kort tid.
Menighedscamp
1. juni er sidste frist for tilmelding til menighedscamp, hvis man vil være sikker på at blive placeret sammen med sin menighed/kristne fællesskab. Man kan dog blive placeret i området for menighedscamp også ved en senere tilmelding. Indtil nu er der 212 tilmeldte enheder, hvilket igen er rekordtilmelding.
Temaet for Menighedscamp 2015: “Liv og tjeneste i lyset af Kristus”.
Det tema bliver omdrejningspunkt for 4 workshops som er yderst relevante for dig og din menighed.
Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen, Undervisningskonsulent og præst i Frimenigheden Broen i Vejle.
Mandag – 14.00 – 14.50
Den profetiske gave i menigheden.
Tirsdag – 14.00 – 14.50
Forbøn for syge – nådegave til at helbred.
Peter Kofoed Herbst, Præst i Kronjyllands frimenighed.
Torsdag – 14.00 – 14.50
Livsvigtige relationer – praktisk hjælp til et bevidst liv i Guds lys.
Fredag – 14.00 – 14.50
Myten om det afbalancerede liv – praktisk hjælp til et bevidst liv i Guds lys.