Informativt, hjerteligt og opmuntrende møde mellem kristne fra Sverige og Danmark.
Lørdag den 7. maj mødtes fem repræsentanter fra Svenska Kyrkans Fria Synod med tre danske sognepræster og ELN’s landsleder til en uformel udveksling af erfaringer.
Det blev et informativt, hjerteligt og opmuntrende møde mellem kristne brødre og søstre, som på hver sin side af Øresund står i en udfordrende kirkelig virkelighed. Ikke mindst i Sverige.
Sognepræst Flemming Baatz Kristensen var vært for mødet i Sct. Pauls Kirkes Sognehus, og han var meget glad for, at det lykkedes at knytte kontakter på tværs.
”Ja, jeg var virkelig glad for dagen,” siger han og fortsætter:
”Det var så godt at mødes, fordi vi fik dem og deres situation ind under huden – og ligeså den anden vej. Jeg kender svensk kirkeliv ganske godt, men samtalen viste, at de i Sverige er mere trængte, end jeg i forvejen var bevidst om. Det gjorde et stort indtryk. Og sidder på en særlig måde i mig her bagefter.”
Trængt, men ikke stængt inde
Uden at Paulus’ ord til korintherne blev nævnt, bar mødet i Aarhus præg af, at ”denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede…”
Sagen er nemlig, at også i den svenske folkekirke oplever de, som fastholder klassisk bibelsk kristendom, at blive pressede fra den moderne teologi Også dér er det udfordrende at blive accepteret som en minoritet, der f.eks. ikke går ind for kvindelige præster og ikke vil vie to af samme køn.
I denne virkelighed arbejder den frie synode som en medlemsorganisation og et netværk, der vil samle troende, som ønsker at leve i Svenska Kyrkans gudstjenestefællesskab og samtidig være tro mod Bibel og bekendelse.
Da Svenska Kyrkans Fria Synod blev stiftet i 1983, var hensigten at være et modsvar til det gennempolitiserede kirkemøde, der er kirkens øverste organ. På den tid var Synoden omtrent på størrelse med ELN, mens den i dag har omtrent 100 medlemmer. På daværende tidspunkt var der plads til forskellighed, mens det i dag forventes, at alle godtager princippet om ’uanset køn’.
Den frie synode arbejder derfor blandt andet på at hjælpe mennesker til at finde gode gudstjenestefællesskaber og præster. Synoden er parat til at foreslå og vælge en præsident eller et præsidentråd (primært en mulig biskopkandidat) for dem, hvis de ikke kan få støtte fra deres almindelige biskop. Principperne fra den engelske kirkes bispekonference om kandidaters respekt for hinanden (inklusiv plads til forskellighed!) er et vigtigt pejlemærke.
Den frie synode har desuden tre særlige fokuspunkter, nemlig at inspirere til mission, at påvirke holdninger ved positivt og vedholdende at fastholde kristne værdier i den kirkelige debat og endelig at være brobygger for at samle kristne, der ønsker at være tro mod Bibel og bekendelse.
Forskel på frihedsrettigheder
En af forskellene på forholdene i Danmark og Sverige er de frihedsordninger som sognebåndsløsning, valgmenighedsordning m.fl., som vores grundtvigske arv har givet os i Danmark. Det var tydeligt, at den ved lov gennemdemokratiserede og alligevel mere topstyrede Svenska Kyrkan ikke i nær samme grad giver plads for mindretal eller mulighed for forskellige dannelser af menigheder inden for Svenska Kyrkan.
Som Flemming Baatz Kristensen ser det – og nævnte det på mødet, giver de danske frihedsordninger gode muligheder, men de rummer også en udfordring.
”Man kan sige, at vi skal gøre to ting på én gang. Vi skal på den ene side både fastholde og kæmpe for det, der kendetegner en sand kirke, og på den anden side samtidig vi erkende, at folkekirken er et sted, hvor andre med andre holdninger har lige så meget ret til at virke som os, selv om deres holdninger ikke hører hjemme i en kristen kirke, for sådan er folkekirken nu engang blevet. Med vores frihedsordninger kan vi forfalde til at undlade kampen og kun søge fordrageligheden ’for vi skal jo være her alle sammen.
Men vi skal blive ved med at kæmpe for den tro, der én gang er overgivet os fra Kristus og apostlene, vi skal tro som dem, og tale imod det, der ikke har Guds ord for sig,” siger Flemming Baatz Kristensen.
På det uformelle møde blev det aftalt, at deltagerne vil holde kontakten fremover gennem nyhedsbreve og ved at invitere til relevante møder i Svenska Kyrkans Fria Synod og ELN.
Mødet giver også anledning til at huske forbønnen. Ikke blot for kristne i Danmark og verdens brændpunkter, men også for trængte brødre og søstre i vores naboland.
Deltagerne i mødet i Aarhus: Fra Svenska Kyrkans Fria Synod deltog formand Jonas Nilsson, næstformand Lars Gustafsson, medlemmerne Gunvor Vennberg og Boris Pahlm samt suppleant Marie Persson.
Fra Danmark deltog sognepræsterne Flemming Baatz Kristensen, Simon Nørgaard Skaugen og Lasse Holmgaard Iversen, samt landsleder i ELN Dorte Sig Leergaard.
Samtalen på mødet foregik blandt andet på baggrund af artikler om forholdene i de skandinaviske kirker og den engelske kirke.
Svenska Kyrkan: Den Svensk Kyrkan er siden år 2000 ikke en statskirke, men ligestillet med andre trossamfund. Samtidig er det dog også sådan, at bl.a. Svenska Kyrkans demokratiske styreform og bekendelsesgrundlaget er lovbestemt af den svenske rigsdag. Det vil sige, at kirken på nogle måder minder om den danske folkekirke, uden at have samme særstatus som folkekirken har i Danmark.
På billedet ses fire af de svenske gæster sammen med Flemming Baatz Kristensen. Fra venstre er det Gunvor Vennberg, Flemming Baatz Kristensen, Marie Persson, Lars Gustafsson og Jonas Nilsson.
