Det er kirkens tro, at Kristus blev plantet som et frø, først i Marias mave i Nazareth og dernæst i en klippegrav i Jerusalems udkant. ELN’s formand Jens Lomborg skriver julehilsen.
Den gængse forklaring, på hvorfor vi fejrer jul den 25. december, er, at kirken har sat sig på en hedensk solhvervsfest og “kristnet” den.
Men der er en langt mindre kendt, men nok mere plausibel forklaring: At Jesus blev undfanget ved Helligånden den 25. marts og senere døde på korset den selvsamme dato, 25. marts. Det er i hvert fald, hvad den kristne kirke først videregav, selv om der var en smule uenighed mellem kirken i vest og øst; i den østlige kirke daterede man undfangelsen til 6. april. Det er årsagen til, at man i øst fejrer jul den 6. januar.
Uanset datoen, så er det kirkens tro, at Kristus blev plantet som et frø, først i Marias mave i Nazareth, og dernæst i klippegrav i Jerusalems udkant. Han, som blev undfanget, blev lagt i en livmoder. Allerede dér, var Gud min næste. Senere, da han døde, blev han lagt i en grav. Som et tegn på, at han tog al vor skyld på sig.
Ingen andre steder har Gud talt så tydeligt til os om menneskets værdi end i beretningen om Jesu undfangelse og fødsel, død og opstandelse. Det er derfor, at Djævelen sætter alt ind på at bilde os ind, at det hele er fup og fidus, ren eventyr eller ubrugelig overtro. Og tilbyder os i stedet den rendyrkede, sorte hedenskab. For jo, vi har jo “udviklet os” og er blevet klogere…
Jesus er årsagen til, at vi fejrer jul, år efter år. Gud har givet sig til kende i skikkelse af Jesus. Han blev vores menneskebror. Han prøvede at være et helt menneske som os, lige fra undfangelsen. Den, som ikke kan tro, at Gud har været et foster, får svært ved at fastholde, at et foster er et menneske.
Og ikke nok med det: Han bar også hele menneskehedens skyld på sine skuldre. Den, som ikke kan tro at Gud har båret straffen for al synd og skyld, får svært ved at finde tilgivelse, retning og håb for både nutiden og fremtiden.
Jesus er “Immanuel” – det betyder “Gud med os” – både i maven og i klippegraven. Det er en enorm kærlighedserklæring. Det er grunden til at ønske dig selv og din næste – inklusive det lille barn i maven – en glædelig jul!
