Over 800 ville lytte til en debat om Guds eksistens i København.
Af Sognepræst Niels Jørn Fogh, formand for ELN-København
Det var en mærkelig oplevelse klokken lidt i 19 onsdag den 18. april 2012 at afvise mellem 100 og 200 mennesker, som ville ind i missionshuset Bethesda til debat mellem den danske ateist Klemens Kappel og den amerikanske teist William Lane Craig. På dette tidspunkt var alle pladserne i den store sal nemlig optaget. Vi skønner, at cirka 600 hørte debatten.
Oplevelsen var mærkelig af flere grunde. Dels har vi næsten vænnet os til, at unge i vores ”postmoderne verden” ikke interesserer sig for argumenter. De er langt mere optaget af relationer og følelser. Hvorfor dukker der så over 700 op til en debat på engelsk om Guds eksistens i et missionshus?! Det siger i hvert fald mig noget om, at mennesker også i dag kæmper med de helt afgørende og grundlæggende spørgsmål.
Dels er det ofte sådan, at der er flere kvinder end mænd til kirkelige møder. Jeg lavede ikke statistik over debatten. Men fordelingen mellem kvinder og mænd var i hvert fald fifty-fifty af hver. Måske endda lidt flere mænd end kvinder? Og da der først blev åbnet for spørgsmål fra salen til de to debattører, var det kun mænd, der stillede spørgsmål. Vi nåede vel omkring 12-13 spørgsmål. Måske får en debat om Guds eksistens mændene i tale?
Ideen til et debatmøde blev oprindelig undfanget til et møde i Evangelisk Luthersk Netværk i København. Men uden opbakning fra Jakob Olsen fra Dansk Bibelinstitut, Carsten Espersen fra Kristeligt Forbund for Studerende og Jesper Christensen fra Århus Valgmenighed, var det ikke lykkedes at få det hele stablet på benene. For os i København blev dette arrangement endnu et vidnesbyrd om, at når vi står sammen, kan vi løfte opgaver, som vi umuligt kan alene. Ateistisk Selskab havde i øvrigt også sagt ja til at stå som medindbyder!
En personlig vinkel
Journalist Henrik Hoffmann Hansen fra Kristeligt Dagblad var ordstyrer. Han gjorde det indledningsvis klart, at vi ikke ønskede tilråb fra salen. Argumenterne skulle tale og ikke forsamlingens buh-råb. Journalistens formaning blev efterlevet. Så debatten blev sober og respektfuld. Debatten kan i øvrigt ses i sin fulde længde i HD-kvalitet på YouTube.
Engagerede Craig
Der var stor forskel på de to debattører. Craig var meget engageret! Et engagement der tydeligvis hang sammen med hans eget møde med Jesus i ungdommen. Craigs engagement gav sig også udtryk i, at han havde forsøgt at sætte sig ind i Kappels argumentation. Craig er kristen filosof og tænker. Javist! Men han er også missionær, der ser debatter som en af de måder Gud bruger i dag for at få mennesker i tale. Dette kun ses, høres og mærkes.
Afslappede Kappel
Kappel tog mere afslappet på sagerne. Han var den tilbagelænede, afslappede og sympatiske dansker, der har lidt svært ved at forholde sig til engagerede amerikanere, som brænder for noget. Kappel stillede på et tidspunkt arrangørerne spørgsmålet: ”Hvad vil I opnå med denne debat?” Jeg skal ikke svare på vegne af ”Ateistisk Selskab”. Måske var deres håb, at Kappel afslørede, hvor skadeligt det er at tro på Gud? Eller for at nævne det spørgsmål, som en ung ateist stille Kappel, da der blev åbnet for spørgsmål fra salen: ”Hvordan kan jeg være en fornuftig ateist?”
For mig blev det i hvert fald tydeligt, at ikke alle ateister er ”militante” og kæmper for at få os alle til at melde sig ud af kirken. Jeg ser ikke Klemens Kappel som ateistisk missionær, der ville overbevise mig om noget som helst. Han gentog ofte, at han ikke ser hypotesen om Guds eksistens som overbevisende. Ifølge Kappel lever vi i hverdagen ganske udmærket med, at vi kan forklare alting lige fra AIDS til tsunamier uden Gud. Vi har ikke brug for begrebet Gud for at forklare livet! Derfor findes Gud ikke! Måske er det at trække den for langt at sige, at Craig blev et eksempel på, hvordan en praktisk ateisme i hverdag og forskning, let fører til en teorist ateisme? Det kan vel også ske for mig? Hvis jeg i praksis ikke har brug for Gud, kan jeg vel også let ende som overbevist ateist?
Der var dog én kommentar fra Kappel, som brændte sig fast i mig: ”Hvis Gud straffer den, der ikke tror på ham! Ja, så kan jeg godt se, at det er et vigtigt spørgsmål!” Men det tror han jo ikke på! Så for ham er der ikke så meget på spil!
Brændende hjerter
Der var langt mere på spil for Craig. Han har investeret sit liv og sin fremtid i, at Gud findes, og Jesus er sandheden. Jeg tænker, at Craig med Paulus vil kalde sig selv for ”et af de ynkværdigste af alle mennesker”, hvis himlen er tom og Jesus stadig ligger i en grav i Jerusalem.
Da jeg sent onsdag aften kom hjem fra debatten, sagde jeg nogenlunde sådan her til min kone: ”Debatten viste mig, at troen på Gud giver øjnene glans, får hjertet til at banke og giver passion i livet. Ateismen virker derimod så underlig tam og livløs. Er himlen tom har vi ingen anden mulighed end at sætte os i en rundkreds og lytte til hinanden. Så er der ingen større sandhed at leve for eller at dø for!”
Når jeg ser tilbage på debatten, fyldes jeg med en taknemmelighed over, at så mange unge viste interesse for spørgsmålet om Guds eksistens. Jeg glæder mig over, at Gud beskyttede os, så samtalen ikke blev ødelagt.
Jeg håber, at ELN-København også fremadrettet får mulighed for at lave relevante arrangementer sammen med andre.
