Fremtidens gudstjenester: Gode takter og grund til at være på tæerne

Valgmenighedspræst Henrik Højlund vurderer, at der både er gode takter og åbenlyse udfordringer i det omfattende arbejde med gudstjenesten, som biskopperne sætter i gang.

På bispemødet i januar besluttede biskopperne at nedsætte en dåbs- og en nadverkommission. Desuden blev det vedtaget, at en række arbejdsgrupper skal se på forhold med betydning for gudstjenesten i folkekirken.

Nederst i artiklen er der en oversigt over de arbejdsgrupper,
som biskopperne vil have sat i gang.

Fælles for en stor del af arbejdet i de forskellige grupper er et ønske om, at folkekirkens indhold og liturgi bliver forstået i samtiden.

Både før og efter bispemødet har tiltagene vakt debat. Nogle frygter, at god luthersk teologi bliver forvansket eller helt ændres i et ønske om at tilpasse sig tiden og være forståelig for flere, andre ser frem til, at ritualer og liturgi erstatter ord, der ikke længere bliver brugt i daglig tale.

Henrik Højlund, præst i Aarhus Bykirke, hilser på nogle stræk arbejdet velkomment, men siger også:

”Udfordringerne er åbenlyse, når man tænker på den kolossale teologiske vildrede i folkekirken. Det er svært at turde håbe på, at den gode teologi i liturgien bliver bevaret med den mere og mere dominerende substansløse multi-teologi i folkekirken.”

Nødvendigt arbejde

Grundlæggende vurderer Henrik Højlund, at det er positivt, at biskoppernes sætter et arbejde i gang med folkekirkens liturgi og ritualer:

”Jeg forstår faktisk godt, at biskopperne har taget denne beslutning, siden det har været et omfattende tema i den kirkelige debat i lang tid og ikke mindst et felt, som der er taget flere forskellige handlinger på. Blandt andet dåbsritual-eksperimenter, som er teologisk set yderst kritisable.

Grundlæggende ser processen fornuftig ud, med redelige formuleringer om balancen mellem ritualernes naturlige sproglige ændringer og deres teologisk uforanderlige substans. Og det er jo ikke engang sådan, at jo længere, vi går tilbage i den danske liturgis historie, desto bedre teologi finder vi. I visse henseender fik vi med den nye liturgi i 1992 klare teologiske forbedringer.

Der er ikke noget unaturligt i, at liturgi langsomt gennemgår en sproglig forandring gennem tiderne. Det modsatte – en gennem alle århundreder sprogligt uforanderlig liturgi – ville være yderst mærkværdigt og dumt. Jeg synes dog, at det er lidt hurtigt, at man nu igen går mod ændringer, når man tænker på, at vi kun skal tilbage til 1990’erne, før der blev foretaget ret store forandringer.”

Hvilke muligheder ser du i arbejdet?

”Hvis man magter den vanskelige balance mellem det sprogligt opdaterede kombineret med det teologisk holdbare, så kan resultatet blive udmærket. Vi får se.”

Følg med og byd ind

Der er lagt op til adskillige års arbejde, og set fra et kirkeligt ståsted i den klassisk evangelisk lutherske tradition er det nærliggende at spørge, hvordan man kan bidrage til eller påvirke arbejdet, så det ikke ændrer den gode teologi i ritualerne.

Til det siger Henrik Højlund:

”Vi må håbe, at de vælger virkeligt kloge folk fra vores kant, når der skal vælges personer til de forskellige udvalg og kommissioner. Folk som klogt kan påvirke i god retning. Og desuden bliver der vel også mulighed for at afgive høringssvar undervejs til de forskellige nye liturgiudkast. Også her skal vi være på tæerne.”

DET BLIVER SAT I GANG

I referatet fra biskoppernes møde i januar fremgår det, at følgende arbejde bliver sat i gang.
Se hele referatet fra biskoppernes møde Beslutning om folkekirkens liturgiarbejde

Liturgisk Forum

Hvad: Et nyt forum, som skal kvalificere og understøtte det liturgiske arbejde i folkekirken. Det skal ske gennem opsamling, drøftelse, vidensdeling mm.

Af referatet fremgår, at arbejdet ”skal foregå med udgangspunkt i og respekt for folkekirkens evangelisk lutherske tradition i dialog med samtiden og i en stadig praktisk teologisk refleksion.”

Hvem: Arbejdet tænkes forankret i arbejdsgrupper, som nedsættes under hensyn til bred lægmandsrepræsentation, teologisk og anden faglighed, repræsentation af de kirkelige retninger i folkekirken samt geografisk repræsentation.

Kommissoriet skrives i løbet af 2022. Forummet nedsættes i 2023 foreløbig for en periode på otte år.

To ansatte skal være tovholder for forskellige arbejdsgrupper i forummet. De skal organisatorisk forankres i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, FUV og Kirkemusikskolerne.

Dåbskommission og nadverkommission

Biskopperne ansøger Kirkeministeriet om først at nedsætte en dåbskommission og derefter en nadverkommission.

For begge kommissioner fastslår biskopperne, at:

De to sakramenter dåb og nadver er grundliggende for folkekirken som evangelisk-luthersk kirke og kirken i det hele taget. Guds personlige og handlende nærvær materialiserer sig i sakramenterne i en tegnhandling, der skaber en afgørende ny og anderledes situation for den enkelte.

Sakramenterne er frelseshandlinger, der i enheden af ord og tegn skænker og nærer løftet om fællesskab med den treenige Gud, syndernes forladelse og evigt liv.

Særligt for dåbskommissionen

Hvorfor: Biskopperne angiver som grund til dåbskommissionen bl.a.:

Evangeliet skal tales ind i tiden og ’til tiden’. Det gælder også dåbsritualet, så dåben og dåbens sakramente i dag som i går kan være den grund for det enkelte menneske, som den har været fra den tidligste kristendom.

Biskopperne ønsker at dåben ikke skal være fremmedgørende samtidig med, at dåben stadig skal være noget ’andet’ end det, mennesker kender i forvejen. Desuden har de senere års udvikling dåbspraksis med bl.a. lørdagsdåb og drop-in-dåb, dåb af konvertitter mm. gjort det nødvendigt at se på dåben.

Én af forudsætningerne for arbejdet er, at dåben er et sakramente og en frelseshandling.

Hvad: Kommissionen skal

  1. Overveje eventuelle ændringer af ritualet. F.eks. sproglige ændringer, alternative læsninger mm.
  2. Overveje og drøfte dåbens teologi.
  3. Udarbejde vejledninger

Arbejdet sigter på et nyt autoriseret dåbsritual.

Hvornår: To år med kommissionsarbejde, et år med høring, et års opsamling.

Hvem: Kommissionen skal bestå af præster, biskopper, provster, fagteologer og andre fagkyndige, lægfolk og repræsentanter fra Kirkeministeriet. Sammensætningen skal tage hensyn til forskellige kirkelige retninger.

Særligt for nadverkommissionen

Hvorfor: Biskopperne angiver som grund til dåbskommissionen bl.a.:

Evangeliet skal tales ind i tiden og ’til tiden’. Det gælder også nadveren og nadverritualet, så nadverens ritualiserede måltid i dag som i går kan være den styrkelse og næring af troen på Jesus Kristus for det enkelte menneske, som det har været fra den tidligste kristendom.

På samme måde som med dåben ønsker biskopperne, at nadveren ikke skal være fremmedgørende samtidig med, at den stadig skal være noget ’andet’ end det, mennesker kender i forvejen, og nadveren må ikke blive nivelleret gennem forenklede ord og begreber.

Desuden peger biskopperne på, at det eksisterende ritual ikke i tilstrækkelig grad udfolder alle nadverens dimensioner.

Én af forudsætningerne for arbejdet er, at nadveren er et sakramente og en frelseshandling.

Hvad: Kommissionen skal

  1. Overveje eventuelle ændringer af ritualet. F.eks. sproglige ændringer og supplerende evt. alternativ bønner mm.
  2. Overveje og drøfte nadverens teologi.
  3. Udarbejde vejledninger

Arbejdet sigter på et nyt autoriseret nadverritual

Hvornår: To år med kommissionsarbejde, et år med høring, et års opsamling.

Hvem: Kommissionen skal bestå af præster, biskopper, provster, fagteologer og andre fagkyndige, lægfolk og repræsentanter fra Kirkeministeriet. Sammensætningen skal tage hensyn til forskellige kirkelige retninger.

Revision af 2. tekstrække – en arbejdsgruppe

Hvad: Revision af 2. tekstrække med særligt henblik på epistler og gammeltestamentlige læsninger. Målet er en ny autoriseret 2. tekstrække.

Hvem: Arbejdsgruppen skal bestå af præster, fagteologer, andre fagfolk og lægfolk fra forskellige kirkelige retninger

Fornyet højmessevejledning

Hvad: Der nedsættes tre grupper, som skal se på

  • En fornyet højmessevejledning.
    Biskopperne skriver oplæg, ligesom de beslutter den endelige form.
    Gruppen bliver bredt sammensat af præster, fagteologer og lægfolk med repræsentation fra forskellige kirkelige retninger.
  • Et nyt alterbogstillæg (Tillæg til Alterbog II)
    Skal indeholde højmessekollektrækker, vejledning i dåbs-, frilufts- og lægmandsgudstjenster med mere.
    Gruppen bliver bredt sammensat af præster, fagteologer og lægfolk med repræsentation fra forskellige kirkelige retninger.
  • En liturgisk vejledning – nyt tiltag med vejledning i liturgiens betydning og praksis.
    Gruppen bliver bredt sammensat af præster, fagteologer, andre fagfolk og lægfolk med repræsentation fra forskellige kirkelige retninger.

Hvem: Arbejdet skal forankres i Liturgisk Forum

Gejstligt tilsyn på det liturgiske område

Hvad: En arbejdsgruppe skal udfærdige et notat vedr. det gejstlige tilsyn i forhold til liturgien. Formålet er at tydeliggøre såvel krav til som forventninger hos menighedsråd, præster og andre ansatte.

Notatet skal redegøre for, hvad liturgisk tilsyn er og består i.

Hvem: Biskopperne nedsætter en gruppe med bred repræsentation.

Skriv en kommentar

Bliv medlem af ELN - og giv din støtte til en frimodig kirke på Bibelens grund

Vær med til at bede om vækkelse! Bed, en bøn som er blevet til efter konferencen Herre, væk os!