Sognepræst og medlem af ELN’s landsledelse bliver sammen med sin hustru, Lise, udsendt til Peru for at arbejde i den lutherske kirke der.
Sognepræst i Fredens og Nazaret Kirker Frederik Berggren, der i en årrække har siddet i ELN’s landsledelse er sammen med sin hustru Lise blevet antaget som missionærer af Luthersk Mission og skal efter planen udsendes til Aequipa i Peru i oktober.
Efter endt spanskundervisning skal Lise arbejde som ægteskabskonsulent for den lutherske kirke, mens Frederik skal være med til at uddanne nye præster til kirken og også medvirke i familiearbejdet.
Foruden sit arbejde i Fredens og Nazaret er Frederik Berggren Smidt også tilknyttet som præst i Vestsjællands Valgmenighed.
Tak for forbøn
Beslutningen om at rejse ud har naturligvis krævet grundige overvejelser – og en rejse.
“I februar var vi på en undersøgelserejse, hvor vi fik et godt indblik i den virkelighed, der venter derude. Vi kommer sikkert til at savne både familieliv og menighedsliv i Danmark, men ser også frem til at dele tro og liv med vores søskende i det sydlige Peru. Vi vil være meget taknemmelige for forbøn fra vores venner i Evangelisk-Luthersk Netværk!” siger Frederik Berggren Smidt.