Fordyb dig i luthersk teologi

Til marts sættes der fokus på den lutherske lære om helliggørelse i en postmoderne kultur.

Luthersk Fordybelsesdag er et årligt undervisningsevent i Herning, som alle, på tværs af organisationer og kirkesamfund, er velkomne til at være med til. Her sættes der fokus på centrale trossandheder inden for evangelisk luthersk kristendom.

Forventning

Næste samling er d. 1 marts i Herning Kirkes Kirkehus. Her er temaet “luthersk helliggørelse i postmoderne kultur”.

Michael Lerche Nygaard, der er medlem af ELNs landsledelse og også er med i arrangørgruppen bag Luthersk Fordybelsesdag, siger om årets tema: “Det er et stort emne, og vi har fået aftaler med Frede Møller, Jan Bygstad, Carsten Elmelund og Daniel Burgdorf, som hver især skal belyse temaet ud fra forskellige vinkler. Det glæder jeg mig meget til at være med til. Jeg er nemlig ikke ret god til at leve et helligt liv, men jeg har forventning om at der falder noget godt af i undervisningen.”

Både sjæl og legeme

Som ordet “fordybelse” antyder, er der på Luthersk Fordybelsesdag virkelig mulighed for at komme i dybden. På programmet for marts-samlingen kan man således se frem til fordybelse i temaer som “En kristens forhold til kulturen” og “Luthersk helliggørelse – hverken pietisme eller socialisme”.

Men Michael Lerche Nygaard understreger, at der kommer til at være føde til både sjæl og legeme: “Der plejer altid at være en virkelig god forplejning, når man er til Luthersk Fordybelsesdag!”

Læs mere om fordybelsesdagen d. 1. marts, og hvordan du tilmelder dig.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights