Et rigt menighedsliv med gudstjenesten som centrum

Mød månedens menighed, som er Sct. Hans kirke i Odense. Fra gudstjenesten udspringer aktiviteter i form af diakoni, fællesskab og mission.

Sct. Hans Kirke er en af Odenses ældste kirke. Det er samtidig en af de kirker, hvor der er flest kirkegængere. Kirken samler fra en stor del af Odense. Mange har desuden deres daglige gang i enten IM, LM eller KFS. Menigheden samler bredt lige fra de allermindste til pensionister. En almindelig søndag kommer der omkring 200 i kirke. Kirken er beliggende centralt i Odense, det gør, at den flittigt bliver besøgt af turister. Det giver også mulighed for, at henvende sig til de mange hundreder som dagligt går forbi kirken eller over Sct. Hans Plads for at komme til Kongens have.

En stor andel af frivillige og ansatte gør en stor indsats for, at Sct. Hans kirke fortsat udvikler sig og bliver et bedre sted at komme.

Søndagens gudstjeneste

I centrum for Sct. Hans Kirke er søndagens gudstjeneste. Nogle af tankerne bag gudstjenesten er: Der er netop påbegyndt en proces, hvor vi forsøger at styrke bevidstheden om menigheden som et fællesskab. Samtidig forsøges forskellene mellem kirkevante og nye kirkegængere at blive udvisket. Dette er hjulpet af skærme, som vejleder menigheden gennem Gudstjenesten med salmer, liturgi og instruktioner. Til næsten alle gudstjenesterne findes børnehjørnet, som er for alle børn mellem 3 år og 5. klasse. Der hører de noget i børnehøjde under prædikenen. Efter gudstjenesten er der mulighed for en kop kaffe i menighedshuset. Ved siden af den traditionelle højmesse er der en gang om måneden rytmisk gudstjeneste med band, under denne gudstjeneste er der mulighed for at dele en tanke eller opmuntring med hinanden. Der er også en række tema gudstjenester nogle fredag aften. Her har vi bl.a. haft besøg af Arvid Asmussen, Fangekoret fra Søby Søgaard, Sange fra Stuart Townend eller noget helt andet.

Gudstjenesten er menighedens kerne, og fokuserer på, ens relation til Gud, til sig selv og hinanden.

Ud over gudstjenesterne er der en lang række arrangementer ved Sct. Hans Kirke. Fx er der kor for alle aldersgrupper. Onsdagscafe hvor primært pensionister får mulighed for at samles og have fællesskab om et emne. Der er legestue og Babysalmesang for mødre og børn. Der er pigeaftner for piger i alle aldre.

Noget nyt skulle til

Kirken har i en lang årrække afholdt Alpha/kristendomskurser, det store problem var, hvordan man efterfølgende inviterer kursisterne ind i kirken? Efter Alphakurset i foråret 15 blev en fortsættelse til Alpha oprettet. Det skulle ikke være et nyt kursus men et fællesskab/ klynge/ gruppe. Efter kurset fortsatte omkring 10 i denne nye gruppe. Det skelsættende øjeblik blev, Da en ny gruppe Alphakursister begyndte og mødtes parallelt med gruppen. Da Alphakurset stoppede i foråret 16, valgte seks mere at fortsætte i vores efter-Alpha. Det resulterede i, at Menighedsrådet for første gang i kirkens historie valgte, at der skulle afvikles et efterårs kursus. Alpha og det efterfølgende arbejde, som både ledes af lønnede og ulønnede kræfter, er kirkens missionale spydspids. Selvom ikke alle der kommer på Alpha, bliver kristne, får langt de fleste en god oplevelse med kirken og kristendommen.

En god historie

I klippet møder vi Per. Per mødte jeg for første gang da han startede på Alphakurset i foråret 16. Han var fra første aften enormt positiv, efter få gange fortalte han om den skat, han var ved at opdage. Per har fra før Alphakurset begyndte regelmæssigt kommet til gudstjeneste i Sct. Hans kirke. Han var en af dem, som valgte i forlængelse af Alphakurset at fortsætte. Han er blot en af flere, som Gud har brugt Sct. Hans kirke til at møde og bringe i relation til ham.

Frivillighed i folkekirken

I mange folkekirker laver det lønnede personale næsten alle ting. Det er en enorm styrke for kirken, at så mange hjælper med at løfte gudstjenesterne og det andet arbejde, som foregår i kirken. Det ses tydeligst når der er frivilligfest. Her er mere end 100 inviteret for deres frivillige arbejde i kirken. Der bliver hjulpet til med alt fra at lave kaffe, til at hjælpe med nadver, spille i band eller nogle af de andre aktiviteter i kirken.

Et af de tiltag som kun lever af de frivilliges opbakning, er kirkekassen. Det er et lille hus, som står foran kirken, og deler saft, kaffe, vand m.m. ud til dem der går forbi. Det er en af måderne, hvorpå kirken bliver mere synlig i gadebilledet. På samme måde spillede ansatte og frivillige på de store tangenter, da der var H.C. Andersen festival i Odense, hvor kirken og pladsen emmede af liv, og rigtig mange kom ind omkring kirken i løbet af ugen.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Verified by MonsterInsights