Rektor på DBI og ELN’s pastorale vejleder, Børge Haarh Andersen opridser 40 års debat om alles frelse.
Aktuelt afsæt
Debatten er aktualiseret de seneste par uger, hvor der i Kristeligt Dagblad har der været en heftig debat om, hvorvidt alle bliver frelst, eller der er to udgange på livet: Frelse og fortabelse.
Debatten blev sat i gang af Lars Sandbeck, lektor på folkekirkens videns- og uddannelsescenter. Han argumenterer for, at det på sin vis er forkert at folkekirken holder fast i bekendelsesskrifterne, når nu et flertal forkynder alles frelse – altså i modsætning til den lutherske bekendelse.
Flere debattører har modsagt ham:
Hans-Ole Bækgaard: Bibelen lærer os troen på alles frelser og ikke alles frelse
Henrik Højlund: Sandbeck må hugge en hæl og klippe en tå for at få frelsen til at gælde alle
Ender det godt for alle efter døden?
I hele mit teologiske arbejdsliv har der været en tilbagevendende diskussion om frelse og fortabelse i folkekirken. Her ridser jeg debatten op gennem 40 år.
Debatten gennem 40 år
Sidst i 1980’erne var det tidligere domprovst Knud Gjessing, som med en række teser i Præsteforeningens Blad foretog et opgør med Confessio Augustanas artikel om to mulige udgange efter døden. Domprovsten valgte bevidst at tage debatten som pensionist, fordi han så ikke som i sin præstetid var forpligtet på folkekirkens bekendelse.
I min studietid og i årtierne efter blev han støttet af professor i dogmatik ved Københavns universitet, Theodor Jørgensen.
Den afgørende teolog og debattør gennem mange årtier blev præsten og teologen Kaj Mogensen. I en menneskealder har han leveret utallige indlæg for læren om alles frelse, ikke mindst i Kristelig Dagblad. I 2012 udgav han en slags troslære: Frelse og fortabelse. Aros Forlag. Frederiksberg 2012. Bogen indeholder en fortolkning af de bibelske skrifter og en systematisk udredning af emnet.
Mogensen: Det ender godt for alle
Pointen for Kaj Mogensen er, at det ender godt for alle. Dem, som ikke i dette liv har modtaget troens gave, vil gøre det efter døden. At Jesus er dommer over levende og døde betyder nemlig, at Kristus frikender alle og giver alle troen, om ikke før, så på dommens dag. Bogen indeholder et lidenskabeligt opgør med alle, der forsvarer en tale om en dobbelt udgang i dommen. Det er en form for farisæisme, magtsyge og sadisme, som må fordømmes af alle kristne og humanister.
Der er flere nutidige og centrale fortalere for Kaj Mogensens position. Johannes Værge, som er forfatter til flere opbyggelige bøger, og som er aktiv i liturgidebatten i folkekirken og forfatter til en række af de bønner, som bruges rundt omkring til gudstjenester, er aktiv fortaler for alles frelse. Det samme gælder den meget produktive forfatter og teolog, Johannes Møllehave.
Sandbeck: Der forkyndes i strid med bekendelsen
En central person er også Lars Sandbeck, lektor på folkekirkens videns- og uddannelsescenter. Mens Kaj Mogensen i sin kirkehistoriske gennemgang mener, at Luther i praksis gjorde op med talen om den dobbelte udgang, er Lars Sandbesk meget bevidst om, at ikke blot Confessio Augustana, men også Luther hang fast i den vesterlandske tradition med at lære evig frelse og evig fortabelse.
De springende punkter
Debatten har i forhold til, hvad Luther og den lutherske bekendelse klart siger, vundet i saglighed. Lars Sandbeck er sig meget bevidst, at han på dette punkt er i strid med Luther og folkekirkens bekendelsesgrundlag. Han mener, og med en vis ret, at de fleste præster i praksis lærer alles frelse. Han synes, at det er mærkeligt, at folkekirken har en bekendelse, som præsterne skal aflægge præsteløfte på, men som kun et lille mindretal af præster reelt holder sig til. Her præsenterer Lars Sandbeck et reelt dilemma.
På andre punkter repræsenterer han efter mit skøn hverken viden eller saglighed. Han mener, at Ny Testamente og det meste af oldkirken lærer alles frelse, men at ”grundskaden” med den dobbelte udgang kom ind relativ sent med Augustin, den fælleskirkelige bekendelse, Athanasianum, og senere har præget den vestlige tradition, indtil en række teologer så lyset, læren om alles frelse. Dette er både forkert og fortegnet.
Til videre studier
Luthers eget syn får man lettest et indtryk af ved at læse Luther selv. Læs om ”Guds universelle frelsesvilje og det evige nådevalg” hos Luther. I 2004 udgav Kolon forlag en lille bog om det bibelske og historiske materiale, der ligger bag den fælles kristne lære om frelse og fortabelse: Frelse og fortabelse. Historisk og aktuelt belyst. Kolon Forlag. Fredericia 2004. Den er udsolgt fra Lohse forlag, men den kan købes som e-bog for kr. 49.95 om en uges tid på Lohses hjemmeside, eller kan bestilles nu via info@lohse.dk. Den indeholder følgende artikler:
- Hans-Ole Bækgaard: Frelse og fortabelse i Det Gamle Testamente
- Børge Haahr Andersen: Jesu forståelse af frelse og fortabelse ifølge evangelierne
- Peter V. Legarth: Frelse og fortabelse ifølge Paulus
- Asger Chr. Højlund: Frelse og fortabelse fra Oldkirken til Luther
- Agne Nordlander: Forståelsen af Frelse og Fortabelse i moderne systematisk teologi – inklusiv den moderne evangelikale debat
- Leif Andersen: Frelse og fortabelse i forkyndelsen
I 2012 udgav Kaj Mogensen som før nævnt sit livsværk: Frelse og fortabelse. I februar 2013 havde jeg en længere anmeldelse og præsentation af indholdet i denne bog i artiklen ”Det ender godt”. 8 02.2013. Her forsøger jeg også at gøre opmærksom på, hvad der står på spil i denne debat.
Endelig vil jeg gøre opmærksom på en helt aktuel kommentar i bladet Impuls d 12. februar. Den er skrevet af ét af vores nye medlemmer af DBIs repræsentantskab, Hans-Ole Bækgaard, som med stor saglighed har imødegået Lars Sandbecks indlæg i Kristeligt Dagblad. Kort og enkelt skriver han, hvad sagen drejer sig om.
Se også:
Hans-Ole Bækgaard: “Dommen er sandhedens øjeblik” i impuls nr. 22 fra 2019
Kronik i Kristeligt Dagblad i 2019: Hvad skal vi forstå ved fortabelse i dag?
