I 15 år har ELN kæmpet for klassisk bibelsk kristendom. Det handler stadig om, at få budskabet om Jesus ud til mennesker omkring os.
Evangelisk Luthersk Netværk blev stiftet 17. juni i 2006. ELN er altså 15 år – og stadig på vej. ELN’s formand Jens Lomborg konstaterer, at ELN er blevet teenager:
”Men jeg håber ikke, ELN bliver kendt som den vrisne Rasmus Modsat, der siger nej til alt. Jeg håber, vi nysgerrigt stiller spørgsmål til tidens tegn og tendenser og slipper Guds ord løs.
Mit håb er, at Gud gennem ELN vil give sin kirke frimodighed, så den stoler på kraften i Guds ord, og på at kraften i de gode nyheder om Jesus kan ændre menneskers liv til frelse.
For det er, når alt kommer til alt, hvad det drejer sig om: Evangeliet om Jesus skal ud til menneskene omkring os,” siger Jens Lomborg
Med hinanden i hånden i Odense
Vi skruer tiden tilbage til lørdag den 17. juni 2006 sidst på eftermiddagen. 16 mennesker står med hinanden i hænderne i Sankt Hans Kirke i Odense. De synger ”Gennem al Guds folk går et bånd af kærlighed Det holder os tæt ind til hinanden. Det bevarer os ved vor Faders hjerte. Fast ind i Jesu Favn.”
Sangen markerer, at nu er Evangelisk Luthersk Netværk stiftet.
”Jeg husker, at det var meget bevægende og gjorde et stort indtryk på mig,” siger Kurt Dalsgaard, ELN’s næstformand om ELN’s stiftelse.
Kurt Dalsgaard havde i flere sammenhænge og gennem adskillige år arbejdet på at samle bibeltro kristne, så man på tværs af menighedsformer og missionsforeninger kunne agere i forhold til udfordringerne i kirken og i samfundet.
Nu var det lykkedes. I sine erindringer skriver han:
”Det var en fantastisk dag og en stor bønhørelse for mig, og glædestårerne blændede mine øjne. Noget som ville have været utænkeligt 10 år tidligere, var nu en realitet. Tiden var moden!”
For alle evangelisk-lutherske kristne
Umiddelbart forud var gået to års udvalgsarbejde. Indre Missions daværende formand Christian Poulsen havde i efteråret 2004 kontaktede seks præster for at diskutere, hvordan man skulle forholde sig til den kirkelige situation, hvor folkekirkens tro blev udhulet, og nogle arbejdede for et ritual for kirkelig velsignelse af homoseksuelle.
Efter nogle møder besluttede de syv præster at indbyde en kreds fra hele landet og fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv til en drøftelse i marts 2005. Kredsen var sammensat af folk med tilknytning til IM, LM, ELM, KFS, Dansk Oase, MF, DBI og folk fra sogne-, valg- og frimenigheder.
I løbet af de første to år blev der holdt fem arbejdsseminarer, som arbejdede i to spor. Det ene var grundlaget, som resulterede i Odenseerklæringen – om kirkens tro. Det andet spor så på organisering.
Det vigtige var, ”at skabe et fællesskab mellem evangelisk-lutherske kristne i Danmark uanset deres menighedsform samt at aktualisere bibelske sandheder i kirke og samfund”, som det blev formuleret i formålsparagraffen. Samtidig skulle organiseringen være let, og var ikke vigtigt, hvilken menighedsform man var tilknyttet, sognekirke eller missionsforening. I ELN skulle der være plads. God plads.
Når man læser i de første referater, er det tydeligt, at ELN ville samle, fordi det er nødvendigt at rykke sammen, fastholde tilliden til Bibelen og inspirere til at være en missionerende kirke. Et pluk fra det første referat er sigende:
- Lige nu er vi kaldet til at være vægteren på muren
- Vi skal være fælles om at sætte fokus på bibel og bekendelse (…) Folkekirken har den rette bekendelse, og den er vi forpligtet på
- Det er godt at mærke enigheden. Der er et opgør, som må tages (…) Vi bruger netværkstanken, fordi vi bruger hinanden til det, vi kan…
- Vi er i en konkret nødsituation. Det er biskoppernes udsendelse af et ritual, som er den direkte anledning til, at vi mødes (…) Den negative begrundelse holder dog ikke i længden. Det er uendelig vigtigt, at dette er et inspirationsforum
Efter mødet i Odense blev ELN organiseret med en landsledelse. Henrik Højlund var formand de første 11 år og blev i 2017 afløst af Jens Lomborg.
Allerede fra begyndelsen tilbød ELN også vejledning og tilsyn til præster og menigheder, en ordning som i begyndelsen mødte kraftig modstand fra landets biskopper, men som har vist sig at være en levedygtig ordning til gavn for menigheder og præster i både sogne-, valg- og frimenighederne.
Siden stiftelsen i 2006 er den største nyskabelse i ELN menighedsnetværket, som blev dannet i 2012 og som hurtigt voksede til de nuværende 36 medlemmer.
De var med – Sådan ser de ELN nu
På det stiftende møde i Odense var inviteret 30 deltagere. 16 havde mulighed for at være med, og de 16 har fået opfordring til at svare på tre spørgsmål. Læs med her:
Kurt Dalsgaard
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”Mange bibeltro, lutherske menigheder og enkeltpersoner har fået øjnene op for, at vi kan samarbejde og inspirere hinanden, selvom vi organiserer os på forskellig måde.”
Hvor to ELN en anden drejning end ventet?
”Organisationerne, IM og LM, har i højere grad end forventet været tilbageholdende vedr. fællesskab med ELN.”
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”At IM, LM og ELN i højere grad kan inspirere hinanden og at mange flere folkekirker ser værdien af at være med i ELN-fællesskabet.”
Børge Haahr Andersen
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”Vi fik tegnet en vedvarende streg i sandet. Ikke alene, men sammen med gode folk fra de gamle vækkelsesbevægelser. Der er menigheder og forsamlinger rundt om i landet, hvor mennesker elsker Guds ord så højt, at det er deres orienteringspunkt uafhængigt at tidens strømninger. Så længe der er det, er der håb for kirken i Danmark.”
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
”Det blev færre folkekirker og flere fri- og valgmenigheder, der fik brug for at knytte til ved ELN-netværket, end jeg havde troet, da vi startede ELN. Jeg synes stadig, det er os, der er en del af folkekirken, som har mest brug for kirkens røst, åndelig vejledning og inspiration fra det bibeltro lutherske Danmark. Men det er faktisk valg- og frimenigheder, der mest har efterspurgt det. Og det har vi så indrettet os efter.
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”Der må en ny ungdomsgeneration til, som enkelt og klart vil fremholde Guds ord ind i tiden og samfundet. Det kan være enklere at starte noget nyt end at vedligeholde noget etableret. Ikke desto mindre er det opgaven.”
Robert Bladt, forstander på Indre Missions Bibelskole i Børkop
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”At give netværket krop, så lokale menigheder har fået en fælles identitet rodfæstet i et ønske om at være troværdige og relevante menigheder på bekendelsens grundlag.”
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
”ELN er blevet mere selvstændig og med stærkere organisationsidentitet end jeg havde troet fra start.”
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”At ELN med Guds hjælp bliver en endnu stærkere inspirationskilde til lokale menigheders diakonale og missionale tjeneste for vores folk.”
Flemming Baatz Kristensen
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”At lyse op i tågen og sætte en klarhed. En Kirkens røst. En udfordring. En vigtig spiller i debatten.
En vigtig rådgiver ikke mindst for valg – frimenigheder og fællesskaber, og sognekonferencerne er virkelig gode, relevante og inspirerende. Børge har været en gave med sine analyser og afbalancerede vejledning.
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
”Egentlig ikke.”
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”At ELN vil fortsætte som nu. Sige det der bør siges, som biskopperne ikke siger eller kun siger mangelfuldt. Være en vejledende og opmuntrende for Guds folk. Få det ud så det ses og høres. Betone mere Kirkens JA end dets Nej uden at undgå Nej’et. Prioritere sunde og trygge rammer for valgmenigheder – og frimenigheder og deres præster.
Anders Møberg
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”Det lykkedes at skabe samling om Odenseerklæringen og den har vist sig brugbar i dansk kirkeliv og inspireret andre steder i verden.”
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
”Jeg havde håbet, at ELN i større grad havde kunnet forene nye menighedsdannelser med rod i IM og LM, end det har været muligt. Det var en vision, at de kunne virke under ELN som en art organisatorisk paraply, men i dag er det mere opdelt, end jeg havde håbet.
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”Jeg ønsker, at ELN fokuserer på at være en tydelig teologisk konservativ stemme ind i dansk kirkeliv, som med klarsyn og frimodighed formulerer bud på, hvordan vi som Guds kirke på tværs af sogne-, valg- og frimenigheder forholder os til kirkelige og teologiske strømninger i tiden.”
Ingolf Henoch Pedersen
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”Jeg tænker bl.a. på de mange skriftlige indlæg i KD og andre steder i ELN’s navn, som har været med til at aktualisere og tydeliggøre, hvad der er sand bibelsk kristendom.”
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
”Vi havde vel regnet med en større tilslutning af enkeltpersoner som medlemmer. Til gengæld er der blevet etableret et menighedsnetværk, som primært samler en række valg- og frimenigheder, som ellers ville stå uden et sådant netværk, der er med til at give både identitet og inspiration til at være menigheder i mission.”
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”Et generationsskifte, hvor vi gamle efterhånden træder til side, og en række unge tager ELN til hjerte og videreudvikler det efter deres visioner. Et navneskifte til ”Frimodig kirke” (jeg giver mig ikke!)
Henrik Højlund
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”Blandt mange ting: at kunne vedblive at være i folkekirken med god samvittighed og frimodighed.”
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
”For mig var det uventet, at vi så hurtigt fik oprettet et menighedsnetværk. Men også godt.”
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”At det i stigende grad bliver et samlende netværk for alle gode evangelisk-lutherske kræfter i og omkring folkekirken.”
Birthe Dahl
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”Meget inspiration og sammenhold og hejsen flag for bibeltroskab.”
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
”At man kunne være medlem af ELN, var ikke lige min kop te, men det er vist godt nok 😊
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
”Mere rækken ud til indvandrere, menigheder og kirker, mere tydelig mission og nød for Folkekirken. Kan I holde KFS, MF og DBI lidt i ørerne? Jeg tror, de trænger.”
Jens Ole Christensen
Hvad lykkedes i ELN i de første 15 år?
”To ting: Især er det lykkedes at være en stemme – og en lidt alternativ stemme – i den offentlige og kirkelige debat. Og at være et inspirationsforum for menigheder.
Hvor tog ELN en anden drejning end ventet?
Igen to ting: Det ærgrer mig stadig, at vi ikke fandt en model, hvor de gamle missionsbevægelser kunne være med. Der er færre folkekirkemenigheder repræsenteret, end jeg havde håbet. I begge tilfælde tror jeg, årsagen er mere psykologi og kirkepolitik end teologi.
Hvad vil du ønske for ELN de næste 5, 10 eller 15 år?
Husk Guds løfter og hold snuden i sporet! Og så et ord fra Zakarias 8,6: ”Dette siger Hærskarers Herre: Fordi dette folks rest i de dage finder det umuligt, skulle jeg så også finde det umuligt?”