Trossamfundsloven skal revideres. Der er lagt op til enkelte forbedringer, men også yderligere krav, som både er administrativt tunge og dyre for frimenigheder.
Loven om trossamfund fra 2017 skal revideres, og der er i det forberedende arbejde lagt op til stramninger, som giver anledning til frustration for frimenighederne. Det bliver ganske enkelt ikke nemmere at være trossamfund i Danmark.
I forbindelse med høringsfasen for revisionen har ELN deltaget i et orienteringsmøde med Kirkeministeriet, hvor der var lejlighed til at udtrykke ELN’s synspunkter, ligesom ELN også indsender høringssvar i forbindelse med det lovforberedende arbejde.
ELN gør i svaret opmærksom på, at der er lang tradition i Danmark for, at trossamfund har bidraget til samfundet med opfordring til at følge landets love, vise samfundssind og bidrage til at løse sociale opgaver via mange former for diakoni med videre. For os, der står i denne tradition, virker det derfor unødigt mistænkeliggørende, når man ønsker at indføre regler, der ikke blot er administrativt tunge, men også synes at ramme ved siden af formålet.
Vi skriver også, at vi intet har imod at afgive relevante oplysninger i forbindelse med de gaver, vi modtager. Vi har heller ikke noget imod, at der stilles nogle basale minimumskrav til vielsesforrettere i Danmark, da man udfører et vigtigt hverv. Men det vækker ganske enkelt frustration blandt menighederne at blive pålagt endnu mere unødvendigt bureaukrati og flere unødvendige udgifter til revision og kursus i demokrati og folkestyre.
Anerkendelse som trossamfund
Der er lagt op til præciseringer i de oplysninger, man skal afgive i forbindelse med ansøgning om anerkendelse som trossamfund. Præciseringerne skal bidrage til at nedsætte behandlingstiden ved ansøgning om anerkendelse som trossamfund. Det hilser vi velkomment. Men hvis kravene udvides, er der dog en risiko for, at flere trossamfund vælger ikke at blive anerkendt, da fordelen ved anerkendelse bliver for lille set i relation til administrationsbyrden.
Der er desuden forslag om at indføre et krav om oplysning af faste forkyndere. ELN gør opmærksom på, at nye og små menigheder vil sjældent have faste forkyndere tilknyttet, men benytter sig af vekslende forkyndere. Ønsker ministeriet at kende personkredsen bag menigheden kunne man i stedet oplyse navnene på menighedens bestyrelse eller menighedsråd.
Trossamfundenes oplysningspligt
Der er overvejelser om, at menigheder kan blive pålagt et krav om ekstern revision af regnskaber. ELN gør her opmærksom på, at vi har forståelse for, at det er nødvendigt at føre tilsyn med trossamfund, men vi mener, det kravet om ekstern revison er unødigt. Det vil pålægge mange små menigheder ekstra udgifter, som i praksis vil eliminere fordelen ved at være anerkendt som trossamfund.
ELN foreslår i stedet, at der er en klar vejledning fra Kirkeministeriet i forhold til regnskabsaflæggelse. Hvis en menigheds indsendte regnskab ikke lever op til forventningerne, sendes det retur til menigheden sammen med en klar vejledning, og et passende tidsrum til at give fyldestgørende svar. Sker dette ikke, eller er der gentagne problemer hvert år med de samme trossamfund, kan Kirkeministeriet stille krav om ekstern revision. På denne måde kommer udgiften og kravet til at ramme dem, som ikke af sig selv lever op til kravene.
Vielsesforretteres anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning
I notatet fremgår det, at man ønsker at fast holde kravet om et to-dages kursus i demokrati og folkestyre for personer, der søger om vielsesmyndighed, men det synes upræcist, hvilke kriterier der lægges til grund for at fritage en præst, der søger om vielsesbemyndigelse.
ELN gør også opmærksom på, at erfaring fra deltagere i kurset viser, at indholdet er så elementært, at alle med en dansk uddannelse har den nødvendige viden om familieret, frihed og folkestyre.
Kirkeministeriet foreslår endvidere, at der indføres en ny betingelse om, at alle anerkendte trossamfund skal underskrive en tro- og love-erklæring om, at trossamfundet anerkender dansk ægteskabslovgivning, herunder at man i Danmark har ret til at indgå ægteskab, og at man har ret til skilsmisse,
herunder på baggrund af at blot en af parterne ønsker det.
ELN udtrykker her sin undren bl.a. på grund af den mistænkeliggørelse, der ligger i det. Det er alene en symbolsk ændring, fordi det jo ikke har nogen praktisk betydning, da alle borgere i Danmark er forpligtet til at følge landets love. Det gælder selvfølgelig også retten til at blive skilt.
