I protest mod indførelse af homoseksuelle vielser i folkekirken, vil Evangelisk Luthersk Missionsforening oprette en landsdækkende frimenighed
Lov om vielse af homoseksuelle har fået Evangelisk Luthersk Missionsforening til at ville oprette en landsdækkende frimenighed
På ELMs hjemmeside kan man læse følgende beskrivelse af frimenigheden:
- Oprettelsen sker af hensyn til de medlemmer af ELM, som har behov for et alternativt kirketilhørsforhold, fordi de ikke ønsker at være medlemmer af folkekirken. Hensigten er at bevare alle nuværende medlemmer af ELM som ELM’ere uanset kirketilhørsforhold.
- ”Landsdækkende” betyder, at der er én frimenighed, som dækker hele landet. Men frimenigheden vil kun findes der, hvor der er medlemmer af ELM, som aktivt har meldt sig ind i den.
- Frimenigheden tilknyttes ELM-Danmark som en kreds, og vil blive ledt af en bestyrelse valgt på en stiftende generalforsamling.
- Frimenigheden skal supplere arbejdet i den lokale ELM-kreds, fx ved at der afholdes nadversamlinger i missionshuset, hvor de, der ønsker det, kan deltage. Derudover skal den ved behov stå for øvrige kirkelige handlinger, som fx dåb og begravelse.