I fyrre år er Dansk Bibel-Institut vokset en stille vækst trods massiv kritik fra den teologiske og kirkelige hovedstrøm.
Kronik i Kristeligt Dagblad d. 11. oktober af Rektor Børge Haahr Andersen
En kristen kirke kan ikke nøjes med det akademiske arbejde, der foregår på et
sekulært universitet, hvor Bibelen læses og tolkes som ethvert andet religiøst produkt og hvor alt skal puttes ind i den sekulære videnskabs fastlåste rammer. I fyrre år er Dansk Bibel-Institut vokset en stille vækst trods massiv kritik fra den teologiske og kirkelige hovedstrøm. I år optog instituttet et større hold end nogensinde før.

Læs hele kronikken i Kristeligt Dagblad her.
Herunder kan du læse uddrag af kronikken.
I dag findes mere end 200 præster, som i studietiden har været tilknyttet DBI eller Menighedsfakultetet. Derudover er der et stort antal, der er ansat i kristne organisationer, er missionærer, valg- eller frimenighedspræster eller har fundet andre arbejdspladser. Det kan godt være, at denne gruppe teologer ind imellem oplever at være et politisk ukorrekt mindretal i forhold til den alliance mellem en politisk, teologisk og kirkelig hovedstrøm, som præger det danske kirkebillede. Men på græsrodsplan står mange af disse præster og kirkelige medarbejdere i et blomstrende arbejde med solid tilslutning til søndagens gudstjeneste og bæredygtige kirkelige aktiviteter omkring kirker, menighedssamfund, missionshus og i valg- og frimenigheder. Lokalt er der efterspørgsel på troværdige præster og teologer, der har en solid forankring i Bibelen og troslæren.
Derfor fortsætter DBI frimodigt sit arbejde. Den lutherske vækkelseskristendom, som har været fødselshjælper for vores akademiske institution, er set med internationale briller i stor vækst rundt om i verden. Vi tror, at en tilbagevenden til dette fundament er håbet for den danske kirke i en tid, hvor søndagsmenigheden mange steder svigter og hvor kirker lukkes. I det lys kan vi godt leve med fortsat modvind fra den politiske, teologiske og kirkelige hovedstrøm. Hvad gør det, at vi opleves som en sten i skoen for et teologisk og kirkeligt flertal, hvis vi er båret af en overbevisning om, at vi bygger på det fundament, der er lagt af profeter og apostle og hvor Jesus Kristus selv er hovedhjørnesten?