Dage i bøn – en fantastisk mulighed

For fjerde gang arrangerer Hellig Kors Kloster Dage i bøn i samarbejde med ELN. Denne gang er det fra onsdag den 30. august til lørdag den 2. september.

Igen i år giver Dage i bøn mulighed for, at man kan deltage i tidebønnerne kl. 9, 12, 17 og 21.30, ligesom man kan vælge blot at deltage i en eller alle fire aftner, hvor forskellige præsenterer et tema som oplæg til fælles bøn. Efter oplæg og bøn er der kaffe og samtale inden den liturgiske aftenbøn completorium kl. 21.30.

Hent program som pdf her

“Bøn er magtesløshedens sprog, og når vi dagligt ser og hører om problemer og kriser både lokalt og globalt, kan vi nemt føle os afmægtige over for alle nedbrydende kræfter. Her er Dage i bøn en mulighed for at sætte tid af til mere koncentreret bøn,” siger klosterleder Carsten Dalsgaard Hansen.

Erfaringerne er, at dagene er givende. De seneste to år har adskillige deltaget i Dage i bøn med stort udbytte. Christa Nyborg, der deltager i planlægningen af dagene, har også selv fået stort udbytte af dem:

”Jeg har nok i år fået uddybet mit syn på bøn. Man siger, at bøn er den kristnes åndedrag, og selv om det lyder lidt klicheagtigt, så er det rigtigt. Bøn er at være Gud nær, at give ham plads. Det kan også være i stilhed eller gennem bibelord, som man gentager. Jeg er også blevet opmærksom på netop den pointe, at Jesus har befalet os at bede. Han knytter løfter til bønnen, og vi holder Gud op på dem, når vi beder.”

Fra for år til sensommer

De tidligere år har Dage i bøn været holdt ti dage fra Kristi Himmelfartsdag til Pinse, men da Hellig Kors Kloster var udlejet i den periode er dagene flyttet til sensommeren.

Hellig Kors Kloster ligger på Dejbjerg Hede mellem Skjern og Ringkøbing.

Klosteret er desværre ramt af skimmelsvamp, men det er klosterkirken ikke. Derfor vil bøn, oplæg og kaffe alt sammen foregå i klosterkirken.

Program

Onsdag den 30. august
V. Carsten Dalsgaard Hansen, Skjern

Torsdag den 31. august
V. Karsten Hauge Mortensen, Ringkøbing

Fredag den 1. september
V. Per Ladekjær, Vorgod-Fjelstervang

Lørdag den 2. september
V. Ingolf Henoch Pedersen, Randers
OBS: Lørdag er der mulighed for at deltage i et program i løbet af dagen.
Programmet er tilrettelagt af Ingolf Henoch Pedersen.
Se mere på klosterets hjemmeside helligkorskloster.dk

Praktisk info

Tidebønner: I løbet af dagene er det også muligt at deltage i tidebønnerne
9.00 Laudes-morgenbøn, 12.00 Middagsbøn, 17.00 Vesper-tidebøn,
21.30 Completorium—tidebøn ved dagens afslutning

Pris: Det koster 50 kr. inkl. kaffe at deltage i en aften.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klosterleder
Carsten Dalsgaard Hansen på tlf. 93933106

Hellig Kors Kloster er beliggende Lemvej 19, 6940 Lem, tlf. 42154201

Arrangører: Hellig Kors Kloster og Evangelisk Luthersk Netværk, ELN

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

ELN søger ny landsleder. Måske noget for dig, der er netværker, organisator og kommunikator..?

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights